Bøger / faglitteratur

Skolens sociale verden : pædagogisk socialpsykologi


Beskrivelse


Denne vigtige bog handler om, hvordan man arbejder som professionel med skolens sociale verden. Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogik på et socialpsykologisk grundlag. Fortrinsvis lærere, lærerstuderende og skolepædagogstuderende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2022

af

af

Boy Olesen

d. 5. aug. 2022

Denne vigtige bog handler om, hvordan man arbejder som professionel med skolens sociale verden. Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogik på et socialpsykologisk grundlag. Fortrinsvis lærere, lærerstuderende og skolepædagogstuderende.

Grundlaget for denne bog er et feltstudie på to skoler i to almene 5. klasser, og er bygget op om fire temaer: sociale mikroprocesser, identitetsprocesser, gruppeprocesser og kommunikationsprocesser. Slutteligt i bogen præsenteres pædagogik som det femte lag i processen. Det er hensigten at bringe socialpsykologiske teorier ind i det pædagogiske felt. Fx præsenteres "den professionelle refleksionscirkel". Der er formuleret en række teser fx "Vores eget ego står i vejen for vores måde at opleve virkeligheden på". Der fortælles løbende gennem bogen om store tænkere og deres teorier fx Darwins evolutionsteori, Erik Eriksons identitetsudviklingsteori og Émile Durkheims tanker.

En god og velskrevet bog, der indholdsmæssigt kommer langt omkring - og vil bibringe læseren stor viden, men også et godt fundament til diskussion og refleksion. Der er faktabokse gennem hele bogen fx Hvad er gruppedynamik? og hvad er ostrakisme? Det er værd at fremhæve, at der i begyndelsen af bogen er opsat seks relevante læsestrategier, som kan benyttes under læsningen.

Bogen kan relateres til Pædagogisk psykologi, der fortrinsvis bygger på international forskning.