Bøger / faglitteratur

Skøn skole! - sådan : en inspirationsbog om trivsel, læring og fysiske rammer


Beskrivelse


Om at arbejde med fællesskab, innovation og kreativitet, når der skal etableres nye læringsrum. Her er ideer til at skabe æstetiske og sociale læringsmiljøer i fællesskab med eleverne i udskolingen samt på ungdomsuddannelserne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2018

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 9. jan. 2018

Inspirationsbog om at arbejde med fællesskab, innovation og kreativitet, når der skal etableres nye læringsrum. Her er ideer til at skabe æstetiske og sociale læringsmiljøer i fællesskab med eleverne i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. For ledere og undervisere i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

"Skøn skole" er et projekt, hvor elever og undervisere i løbet af 6 dage i fællesskab arbejder med designprocesser for at skabe nye læringsrum. Bog giver via fagtekster, udtalelser og mange fotos ideer til processen. Der zoomes ind på forskellige delemner som fx fællesskaber, kreativitet, innovation, entreprenørskab og læring. I et kapitel gennemgås selve innovationsprocessen i "Skøn skole"-forløbet, der strækker sig over 6 dage. På www.skønskole.dk kan man hente meget mere inspiration og hjælp. Det er også her, man kan tilmelde en klasse til forløbet.

En meget lækker og indbydende bog, som man kan læse fra ende til anden, eller man kan læse udvalgte dele. Helt sikkert vil man bladre hele bogen igennem, da den er spækket med inspirerende fotos fra "Skøn skole"-forløb. Man får lyst til at gå i gang med et projekt. Der lægges vægt på den hjælp, man kan få fra selve projektet. Det er godt. Der er intet stikordsregister og indholdsfortegnelsen er i meget store overskrifter.

I bogen Kloge kvadratmeter kan man også finde god inspiration til at skabe nye og bedre læringsmiljøer.


Billedpædagogisk tidsskrift

2018, nr. 1

af

af

Dorte Carlsen Baggenæs

2018, nr. 1