Hermed 2. del af den franske bestsellerserie om de franske søstre Josephine og Iris, som vi lærte at kende i Krokodillens gule øjne. Bogen er i helt samme udstyr som sin forgænger og vil kalde på de samme læsere, der måske ligesom mig vil have lyst til at dømme "nøl.".

Hvor første bog overraskede og charmerede med sit vid og bid og sine tossede indfald om søstrene og kvinderne omkring dem, så er der for meget ordrig skildpaddegang over denne efterfølger, som også bliver lidt for vanvittig. Det går skidt for vores hovedpersoner: søstrene, hvis skæbner kom en tur i centrifugen i bog 1, er ikke blevet meget lykkeligere. Iris er indlagt med depression, Josephine er flyttet til en fin ejendom med besynderlige naboer i Paris, men er ensom og har problemer med mænd og kærligheden. Deres mor er på randen af vanvid, og papfar Marcels forhold til den frodige Josiane er forhekset og deres lille søn er en genfødt Albert Einstein. Dertil kommer en række mord på kvinder i Paris og overfald på Josephines datter i London. Bedraget florerer på alle niveauer.

Bogens skæve stil balancerer mellem svenske Karin B. Holmqvist, Marian Keyes og Jill Mansell tilsat et stænk vanvid.

Forfatteren formår desværre ikke at finde samme humoristiske underholdningsgear, og da bogen simpelthen er for lang med for mange ind- og udfald, vil en del læsere nok blive skuffede. Vi afventer bind 3 og håber, at Pancol finder tilbage til stil og stemning, som vi kender den.