Bøger / faglitteratur / biografier

Skibsbygmesteren E.C. Benzon og hans skibe


Beskrivelse


Om skibsbyggeren E.C. Benzon (1825-1912) som entreprenør og iværksætter og om de skibe der søsattes fra hans værft i Nykøbing Falster.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2005

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 5. dec. 2005

Den lidt smalle målgruppe af videregående sejlskibs- og søfartsinteresserede får her et bogarkitektonisk indbydende flot gennemillustreret værk. Skibsbyggeren E.C. Benzon (1825-1912) stod for det ypperste inden for dansk træskibsbygning. Hans karriere forløb parallelt med industrialiseringen af Danmark, hvor den nye teknik fra 1840’erne ændrede samfundet radikalt. Via en moderne tilgang til det noget stivnede fag skabte Benzons værft i Nykøbing Falster nogle af de smukkeste og mest velsejlende træskibe, der blev bygget i Danmark: krydstoldskibe, fiskerskibe, lystbåde, skonnerter og brigger. Hans største sejlskib var klipperbarken Psyke, der herhjemme afspejlede slutstenen på den internationale skibsudvikling med klipperen som det ultimative sejlskib. Benzon stod også for konstruktion af 2 dampskibe, og en del andre skibe blev bygget efter hans tegninger. Bogen gennemgår skibene og deres konstruktion i en velfungerende søfarts- og personalhistorisk ramme, der giver et udmærket indblik i samtidens værftsarbejde og skibsbygningsteknik. Bogen udbygges fint med kilder i form af breve m.m. direkte indfældet i fremstillingen. Der afsluttes med en række bilag fx skibsliste, fortegnelse over liste over skibstegninger på Handels- og Søfartsmuseet og litteratur. Ill. består af skibstegninger, malerier, ældre fotos og stik m.m. Et helstøbt og flot søfartshistorisk værk.


Fortid og nutid

2006, h. 4

af

af

Erik Gøbel

2006, h. 4