Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skatteøen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Letlæselig og bearbejdet udgave af historien om drengen Jim, som finder en gammel sømands skattekort. Flere gamle sørøvere er interesserede i at få fingrene i skatten. Det bliver derfor en farefuld færd, da Jim sammen med sin læge og stedets godsejer sejler på skattejagt med skibet Hispaniola.

Anmeldelser (29)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bente Rosendal (børn)

d. 18. dec. 2018

Lademann bidrager her til den efterhånden lange række af Skatteø-udgivelser. Denne udgave adskiller sig fra tidligere ved at være kortet ned til 31 sider, samme forlags udmærkede udgave vedMichael Tejn er f. eks. 184 sider. Forkortelsen i sig selv gør heller ikke bogen lettere tilgængelig - ordvalget er stadig vanskeligt. Skal man nødvendigvis bruge en let udgave, må man hellerevælge fortællingen udsendt i serien Gads lette klassikere. Megen af spændingen og uhyggen går tabt her. Beskrivelsen af øens topografi springes næsten helt over. Bogen er forsynet med mangebloddryppende illustrationer af Maraja. Hvis man har bogen i biblioteket vil børnene navnlig p. g. a. de mange illustrationer forståeligt nok tage denne udgave fremfor de andre »rigtige« udgaver.Men det ville være blodig synd at spise dem af med denne udgave, der nærmest fremtræder som et resumé af Stevensons klassiker.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

Det er ikke en billedbog, selv om den i format og udstyr er lig Lademanns tidligere udgivelser af eventyrbilledbøger. Der er farvestrålende billeder, mindst et på hver dobbeltside og selv omde er store og støtter den tekst, de er anbragt sammen med, fylder teksten nok de tre fjerdedele af sidearealet. Selvfølgelig er bogen stærkt forkortet med sine 31 sider sat i to spalter på hverside, men for mig at se er det stadig Skatteøen med de' vigtigste punkter i handlingen, men berøvet den beskrivende del af teksten, der i andre udgaver er med til at male et billede af miljøet. Derer i ordvalg og tekstopsætning intet gjort for læseretarderede, så den eneste begrundelse, jeg kan se, for anskaffelse af bogen er, at den måske kan virke som en overgangsbog for de læsere, der erved at gro fast i tegneserierne, som så gennem denne bog får lettet vejen til den rigtige bog. Bogen kan læses i 4. klasse, men som oplæsningsbog ville jeg vælge en fyldigere udgave.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

En ny og meget forkortet udgave på 112 sider, format A5. Gads klassikere har en udgave med 286 sider og Gyldendals Udødelige Ungdomsbøger har en på 214 sider. En klassiker kan nok tåle atblive forkortet, og bogen her er da heller ikke barberet ned til det ukendelige, men små detaljer mangler; til eksempel nævnes det ikke i afsnittet »Manden på øen«, at Ben Gunn havde været sørøverpå Kapt. Flints skib sammen med Silver, da skatten blev gravet ned, og alligevel viser BG tegn på stor frygt da Kapt. Flints og Silvers navne nævnes. Ligeledes fortæller BG heller ikke i afsnittetnoget om sin skjulte vidjebåd til Jim, men da Jim senere agter at sejle ud til Hispanola står der »som BG havde fortalt mig om«, citat slut. Typografien er den samme som i Gads klassikere, åben oglæsevenlig. Der er ingen illustrationer ud over Palle Bregnhøis omslagstegning med Silver, Hispanola og en vildt udseende sørøver. Bogens plusser er typografien og det lave sidetal, men dens minuser visse detaljer, derer udeladt, og som måske mest generer en gammel fan af Skatteøen. Selvlæsning i 5. kl. Til oplæsning anbefales en fyldigere udgave.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bente Kamp (børn)

d. 18. dec. 2018

Denne udgave af Skatteøen er udsendt i serien Sesams klassikere. Genfortalt og bearbejdet ved Grete Juel Jørgensen. Den spændende beretning om drengen Jim Hawkins' tapperhed og Lange JohnSilvers snedighed garneret med andre farverige bipersoner er her fortalt på 112 sider. Typografien er god. I modsætning til de øvrige Skatteø-udgaver på dansk, bortset fra Ordblindeseriens fra1969, ender denne ikke med Jims fascinerende afsløring af, at der stadig er en sølvskat på øen. Teksten her er langt mere kortfattet end de øvrige udg. Selv udg. i Gads lette klassikere er merebeskrivende. En spændingsmæssig svaghed, at mange væsentlige detaljer går tabt ved denne tekstkomprimering. Har man brug for endnu en Skatteø-udgave er anskaffelsen forsvarlig, men en sammenligningmed denne og 5 andre Skatteø-udg. falder ikke ud til dennes fordel. Behovet for Skatteø-udg. er sikkert allerede dækket de fleste steder. Ingen ill. God forsideill. af Palle Bregnhøi. Selvlæsningfra ca. 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2017

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 19. maj 2017

Ny oversættelse af "Skatteøen" lægger sig tæt op ad den originale tekst fra 1883 og har bevaret de gamle sømandsudtryk. For børn og unge og alle med interesse for børnelitteraturens klassikere.

Den unge Jim Hawkins finder et skattekort, der viser vej til Skatteøen, hvor den berygtede Kaptajn Flint har begravet en sørøverskat. Sammen med doktor Livesey og godsejer Trelawney sejler Jim ud med skibet Hispaniola for at finde skatten. Men ombord er også den etbenede kok John Silver og en række fordrukne pirater, der blot venter på at overtage skibet og selv få fingrene i skatten. Der venter dem mange overraskelser undervejs og Jim må være modig. Bogen har fodnoter, der forklarer gamle engelske ord og sømandsudtryk.

Historien er nem at følge med i og leve sig ind i, fordi Jim er så god til at fortælle alt, hvad han ser og hører. Det er en fryd at læse dialogerne med fokus på sømands-slang og gamle udtryk. Fortællestilen er en skøn udfordring for de sikre læsere.

Skatteøen udkom første gang i 1883 og i dansk oversættelse i 1888, siden er den blevet oversat til dansk utallige gange. Daniel Zimakoff omskrev den med R.L. Stevensons SkatteøenPrins Faisals ringJack Sparrow. Bind 1 : Storm forude til en nutidsdansk version i 2014. Læserne vil også nyde Prins Faisals ring af Bjarne Reuter og serien om kaptajn Jack Sparrow. [Bind] 1Skatteøen udkom første gang i 1883 og i dansk oversættelse i 1888, siden er den blevet oversat til dansk utallige gange. Daniel Zimakoff omskrev den med R.L. Stevensons Skatteøen til en nutidsdansk version i 2014. Læserne vil også nyde af Bjarne Reuter og serien om kaptajn Jack Sparrow. [Bind] 1Skatteøen udkom første gang i 1883 og i dansk oversættelse i 1888, siden er den blevet oversat til dansk utallige gange. Daniel Zimakoff omskrev den med R.L. Stevensons Skatteøen til en nutidsdansk version i 2014. Læserne vil også nyde Prins Faisals ring af Bjarne Reuter og serien om kaptajn Jack Sparrow. [Bind] 1.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2009

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 5. feb. 2009

En ny bog i serien Lette klassikere med forkortede og læseteknisk bearbejdede bøger. Bogen kan læses af børn fra ca. 11-årsalderen (4. klasse), men henvender sig også til læsesvage unge og voksne, der ønsker at stifte bekendtskab med en klassiker.

Bogen er tro mod den spændende og dramatiske historie om drengen Jim Hawkins, der finder et gammelt skattekort og sammen med Dr. Livesey, godsejer Trelawney og mange søfolk/sørøvere sejler ud med det gode skib Hispaniola for at finde sørøverskatten. Historien er normalt ikke helt let at holde rede på, men her klares det fint med en god opdeling i dele, kapitler og naturlige resuméer og forklaringer. Hovedpersonen Jim er bogens fortæller, og de steder i historien, hvor han ikke selv deltager, fremgår det tydeligt i overskriften, hvem der er fortæller. Bogen indledes med en oversigt over de vigtigste personer i bogen med navn og en kort beskrivelse. Det dialogfyldte sprog flyder let, men da satsen er temmelig lille, kan teksten virke lidt komprimeret. Bogen er uden illustrationer. Forsiden viser en spændende situation med Hispaniola, Jim Hawkins og John Silver i baggrunden. Kirsten Andersen har tidligere bearbejdet andre klassikere, fx Oliver Twist.

Layout ligner de øvrige bøger i serien. Der findes flere forkortede udgaver af romanen, fx den gennemillustrerede Dingo. Blå-udgave fra 2001, som henvender sig til læsere i 4.-5. klasse, hvorimod den foreliggende udgave også henvender sig til ældre læsere.

På trods af den læsetekniske bearbejdning fremstår denne udgave uspoleret og tro mod den oprindelige udgave. Historien er veloplagt og spændende fortalt, så den er et godt bud til alle, der ønsker at stifte bekendtskab med den gamle klassiker.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Marianne Poulsen

d. 5. apr. 2019

Det må beklages at illustrationerne i denne og Moby Dick (71.47.88) i den grad ligner hinanden i emnevalg, at man har svært ved at se, hvilken af de to bøger man er igang med. Se iøvrigt udtalelse til 71.47.88.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Erik C. Nielsen

d. 5. apr. 2019

Se lektørudtalelse til Moby Dick (71.47.88). Da alle natur- og stemningsskildringer er fjernet fra Stevensons oprindelige sørøverroman, får man i bogen en kraftig ophobning af spændende højdepunkter. Stevensons under alle omstændigheder temmelig farverige roman kan dog bedre tåle en sådan behandling end Melvilles Moby Dick. Typografi og opsætning som i seriens foregående bind. Illustrationerne har samme ophavsmand som illustrationerne i Moby Dick; men man fornemmer her i nærværende værk en bevægelse hen imod en karrikerende persontegning. I læseteknisk henseende er der som i andet og tredie bind i serien tale om en placering imellem de oprindelige voksenudgaver og udgaven i Gads Lette Klassikere. Kan anbefales i begrænset ex.-tal.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2020

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 21. juli 2020

To letlæste klassikere. Læs om den eventyrlystne "Robinson Crusoe", der forliser med sit skib og skylles i land på en øde ø. Læs i Skatteøen om drengen Jim, der finder en gammel sømands skattekort. Sammen med stedets læge og godsejer sejler Jim ud med skibet Hispaniola for at finde skatten. Fra 9 år.

Maj Bylocks to genfortalte klassikere om "Robinson Crusoe" og "Skatteøen" kommer her i en ny oversættelse. Vi læser om, hvordan Robinson Crusoe overlever på en øde ø. I Skatteøen følger vi Jims skattejagt og kamp mod pirater og sørøvere. Hver bog indledes først med en indholdsfortegnelse og derefter en kort introduktion som forforståelse til læseren. Undervejs er der små sort/hvide tegninger. Teksten og fortællingen lægger sig tæt på de oprindelige romaner, men er tilpasset i sprog og udvælgelse af indhold til aldersgruppen.

Klassikere er klassikere, fordi de stadig kan fange læserne efter mange år. Det gælder også disse to. Fortællingerne er selvfølgelig meget beskåret, men teksten er stadig levende og velskrevet på en måde, der vil fange unge læsere. De sort-hvide tegninger er med til at understrege, at fortællingerne foregår for mange år siden og slår stemningen an sammen med den korte introduktion i begyndelsen af hver bog.

Er man vild med klassikere kan det anbefales at læse de andre nyoversatte titler i serien fx Robin HoodOliver Twist og Oliver TwistEr man vild med klassikere kan det anbefales at læse de andre nyoversatte titler i serien fx Robin Hood og .


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2005

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 22. juli 2005

Den berømte klassiker og sørøverroman er udkommet i flere, også forkortede versioner. Det er derfor velkomment med en nyoversat, uforkortet udgave, som er gennemillustreret med stemningsfulde og farverige billeder af den internationalt kendte Robert Ingpen. En lækker luksusudgave, som nok skal lokke nye generationer ind i det eventyrlige og dramatiske univers. Teksten er oversat til et moderne, velklingende dansk, som alligevel bevarer fortællingens originalitet og saft og kraft. Bogen er lækkert udstyret med flot omslag samt introduktioner til historien, forfatteren og illustratoren. Siderne er gulnede som et gammelt skattekort, og kapitlerne følges af store og små illustrationer udført med omhu og indlevelse. De er detaljerede indtil det sirlige med vægt på historiens farverige persongalleri. Personerne er særdeles livagtige, ofte med furede, karakterfulde ansigter. Der er også farverige scenerier fra skibet og de øvrige dramatiske højdepunkter i historien. Farveholdningen er præget af brune nuancer, som sammen med den gammeldags klassisk-realistiske tegnestil passer flot til den eventyrlige og stemningsfulde sørøverhistorie. En herlig fornyelse til familieoplæsning fra ca. 8 år og selvlæsning fra 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2001

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 9. maj 2001

Disse fire velkendte klassikere findes i mange forskellige udgaver. Her har intentionen været at udarbejde mere læsevenlige udgaver. Bøgerne er i et så handy format, der rent praktisk gør det bøvlet at sidde med bogen. Siderne er ganske enkelt for smalle. Der er ensartede forsider layout- og farvemæssigt med forsideillustrationer, der sporer læseren ind på titlen. Hver bog begynder på udmærket vis med en personoversigt. Derefter fortsættes med første "kapitel", der imidlertid har en overskrift, der mere signalerer et lille afsnit. Denne opdeling med afsnitsagtige overskrifter fortsætter bogen igennem. Det bevirker sammen med de tæt beskrevne sider, at læseren næppe får sig et pusterum undervejs. Der mangler luft. Gråtonede illustrationer ledsager teksterne, og i margin markeres linjetallene. Sproget er forholdsvis let at læse med enkelte stavelsesdelinger. Fra 5. kl. og opefter. Evt. til tosprogede elever.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Stevensons klassiker fra 1883 er kommet i talrige udgaver. Bedst kendt på skolebiblioteket er Poul Steenstrups oversættelse i Gyldendals udødelige klassikere og Robert Fiskers fra Carlsen. Iforhold til Steenstrups er den foreliggende udgave stærkt forkortet, men den er ikke lettere at læse. Til svage eller unge læsere er Fiskers udgave bedst. Den nye hævder sig ved sine mange billederog flotte udstyr. Det brede, nærmest kvadratiske format har gjort det muligt at sætte teksten i to spalter på hver side. Ikke nogen ubetinget fordel for børn, der tit vil opfatte et opslag med firespalter tekst som ret uoverkommelig. I denne bog forekommer det imidlertid sjældent, idet der på næsten alle opslag er et farvebillede. Flere steder har det store format endda givet plads til helemalerier, der breder sig over begge sider. Det er spændende illustrationer - fulde af liv og dramatik, og da de følger historien godt, kan de for mange børn være en god støtte under læsningen. Deter en flot bog -nærmest en billedbog, og historien er vældig god, men som ved de fleste stærkt forkortede udgaver af de gode, gamle bøger, er det alligevel, som om der mangler noget. Skatteøen varikke blevet en klassiker, hvis denne bog havde været originaludgaven. Selvlæsning fra ca. 5. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Eva Lodal

d. 18. dec. 2018

Skatteøen er jo en sand evergreen, en historie som bare er god, også efter mange genlæsninger. Nærv. udgave er en ganske flot bog i halvstort format (24 X 23) og med tospaltet tekst i godtypografi. Teksten er oversat fra en tysk bearbejdelse - noget bagvendt måske; sproget er letløbende og tilpas nutidigt, fortællende og med meget dialog. Ill., som går fra vignetter tildobbeltsider med lidt tekst, er stemningsskabende akvareller i en stil der langtfra er kulørt, men mere minder om noget mellemeuropæisk Sv. Otto'sk. I omfang og sprog ligger nærv. udgave tættest opaf Lademanns fra 1975 (oversat af Harriet Oppenhejm), omend den er lidt kortere og mere ligefremt fortalt. Af og til spørges derefter en klassiker, som egner sig til oplæsning for lidt mindre børn,men som hverken er forkortet til ukendelighed eller sprogligt forenklet; denne kan læses for børn fra 9-10 år, som får historien i al sin bredde og mangfoldighed, med levende personer og masser afspænding - og godt støttet afbillederne. Mange kender jo historien fra teatret og Sebastians musik; mødet med Admiral Benbow og Hispaniola, den evige historie om grådighed og forræderi - blod ogguld - er under alle omstændigheder en fin oplevelse. Selvlæsning fra o. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Marianne Poulsen (børn)

d. 5. apr. 2019

Handlingen er beskrevet i B.H.S.H. s. 282. Bogens forord giver en kort og klar forfatterbiografi, samt en beskrivelse af dens tilblivelseshistorie. Forordet er skrevet af Michael Tejn. Han har i oversættelsen skabt en gendigtning, der er loyal overfor originalen og som samtidig fremtræder som en levende skildring af personer, miljø og natur i et fantasirigt sprog, hvor tidsbilledet fastholdes af et nutidsdansk, der er isprængt ældre karakteriserende adjektiver, sidstnævnte vanskeliggør ikke tilegnelsen. Den tospaltede tekst er illustreret naturalistisk i sort/hvid og farve, illustratoren afbilder teksten loyalt uden at give indholdet en ekstra dimension, teknikken er habil. En sammenligning med BS-katalogens udgaver af bogen falder tekstmæssigt ud til fordel for ovennævnte udgave. 3. udg. Gyldendal, 1968 bør bevares p. gr. a. illustrationerne. Bogen er velegnet til oplæsning og selvlæsning fra 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Erik C. Nielsen (skole)

d. 19. dec. 2018

Robert L. Stevenson's klassiker fra 1881 i uforkortet gengivelse. Michael Tejns oversættelse virker rap, nutidig og nok så farverig - og dermed i overensstemmelse med indholdet - som tidligere danske oversættelser. Paul Durand's illustrationer bidrager med sikker karaktertegning væsentligt til romanens atmosfære. Teksten er trykt i 2 spalter, og der er anvendt en yderst behagelig typografi. Efterlader som helhed indtrykket af en solid og gennemarbejdet udgivelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2019

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 3. maj 2019

Illustrerede fortællinger om Robin Hood og hans lystige svende, John Hawkins' rejse til Skatteøen, samt den forældreløse Oliver Twists møde med Londons lommetyve. Til højtlæsning for børn fra 7 år eller selvlæsning for børn fra 10 år, der har lyst til at kende litteraturens store fortællinger.

Tre klassikere i serien "Illustrerede klassikere". I "Oliver Twist" følger vi den forældreløse Oliver, der kommer til storbyen London og falder i kløerne på en bande lommetyve ledet af den lumske Fagin. I "Skatteøen" har drengen John Hawkins fundet et gammelt skattekort. Sammen med godsejeren Trelawney og andre gode (og knap så gode) englændere sejler han ud med skibet Hispaniola for at finde kaptajn Flints sørøverskat. "Robin Hood" er fortællingen om bueskytten Robin, der lever blandt de lystige fredløse i Sherwoodskoven. Her driver de gæk med den griske sherif af Nottingham og stjæler fra de rige for at give til de fattige. Illustrationer i farver.

Ser man bort fra at sproget ikke er sprudlende, og at der er flere korrekturfejl, så er her tre udødelige fortællinger som alle børn bør kende. Illustrationerne er stemningsfulde i deres skildringer af fortællingernes miljø, men gammeldags i deres stil.

Der er flere klassiske fortællinger til højtlæsning i Børnenes klassikereJules Vernes En verdensomsejling under havet, eller for selvlæsende børn i serien "Carlsens moderne klassikere", fx Jules Vernes En verdensomsejling under havetDer er flere klassiske fortællinger til højtlæsning i Børnenes klassikere, eller for selvlæsende børn i serien "Carlsens moderne klassikere", fx .


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 1998

af

af

Tove Delica

d. 25. aug. 1998

Skatteøen er som bekendt en god, gammel klassisk sørøverroman, der er kommet i mange udgaver. Her er den glimrende genfortalt og forkortet af den habile Maj Bylock. Drengen Jim Hawkins finder et gammelt sørøverkort, der viser, hvor kaptajn Flints skat er begravet. Sammen med gode lokale folk og en del - viser det sig - mere suspekte sømænd, drager han ud for at finde Skatteøen på det gode skib Hispaniola. Historien er elementært spændende, Jim kommer ud for mange farefulde oplevelser, det gode sejrer til sidst - og sådan skal dét være. Bogen kommer i Forums gode lette serie Zoom ind klassiker , som er tilrettelagt, så børn fra 9-10 år kan læse og glæde sig over de gode gamle historier uden at snuble. Det er her lykkedes fint. Sproget er flydende, nutidigt og lettilgængeligt, sammensatte ord er delt. Handling og stemning er bevaret, så historien stadig har saft og kraft. Gode skitser støtter historien.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Tove Kvarnbo

d. 19. dec. 2018

For normale læsere siger denne udgave af Skatteøen intet, for dem er det en tam og bleg genfortælling. Hvorvidt læseretarderede vil få det salige gys, vi andre i sin tid fik, skal jeg ikke kunne sige, men alt det uhyggelige, det spændende og indviklede er borte i denne meget stærkt beskårne udgave. Det er svært at operere med helt enkle ord og med udeladelser, uden at ødelægge den fortættede spænding, de ubearbejdede udgaver har. Opsætning, typografi og ordforråd må bedømmes af læsepædagoger. Papiret er af kvalitet, og Walter Pagets illustrationer kan måske bøde lidt på den manglende duft af saltvand og krudt og give en fornemmelse af denne vel nok mest kendte af alle sørøverfortællinger - trods de kraftige beskæringer. Kan evt. bruges, hvor nøden er stor, hvad angår bøger til læseretarderede - men rådspørg en læsepædagog.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Agnete Elkjær Laursen

d. 5. apr. 2019

Som i Kong Salomons miner, der kom i samme serie - Ordblindeserien -for ca. et år siden, har man også her brugt en opsætning med bl. a. en meget flydende højremargin. En svensk undersøgelse (Bror Zakrissons doktordisputats) viser, at dette direkte forstyrrer den normale læsers læsning. Jeg kan også vanskeligt tænke mig, at denne opsætning kan gavne den læsesvage, selv om der er en vis logik i den i begyndelsen. Orddelingen er mere teoretisk end praktisk anvendelig: begyn-delsen, stil-lingen, manglede. Den meget forkortede tekst er forøvrigt ret underholdende sammenlignet med meget af det, vi må byde de ældre læsesvage men den vanskeliggøres noget ved, at de mange personer dukker op uden præsentation og karakteristik. Hvem er nu han? og han? må læseren gang på gang spørge. Et par indvendinger i øvrigt: Det af ethvert barn kendte vers fra bogen er blevet til: »Femten mand på en død mands kasse«. Hvorfor? Ordet kiste bruges da ellers i bogen, oven i købet skibs-kiste. Og sådenaltfor moderne vending: »Han så helt forkert ud i ansigtet«! Bogen har pænt tryk på dejligt, læsevenligt mat papir, som dog ikke er venligt mod illustrationerne. De gamle originale tegninger af W. Paget står grå og udviskede. Vi mangler meget spændende stof til de ældre læsesvage (fra ca. 6. kl.), så måske skulle man trods alle indvendinger anskaffe et par stykker til læsehold og læseklasser.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2018

af

af

Line Dalbro Schaumann

d. 28. juni 2018

Drengen Jim bliver rodet ind i et hæsblæsende eventyr på jagt efter en forsvunden sørøverskat. Roman for 10-15-årige.

Den klassiske historie om drengen Jim, der lever i 1700-tallets England. Jim hjælper en gammel sømand, der er mærket med den sorte plet. Da sømanden dør, finder Jim et gammelt skattekort og beslutter sig, sammen med doktor Livesay og mr. Trelawney, at finde den berygtede Skatteø og dermed skatten. På det skib de hyrer er der dog en tvivlsom besætning, og ikke alle vil Jim og hans to venner det lige godt. Piraten Silver er også ude efter skatten og han har sine helt egne grunde til at jagte den. Heldigvis ender det hele godt og Jim kommer sikkert hjem igen, med en tung last af guld.

Lettere omskrevet udgave af den klassiske fortælling om Skatteøen. Historien er den samme, men sproget er ændret så det passer til yngre læsere. Samtidig er nogle af de sværeste ord markeret med fed i teksten og forklaret bagerst i bogen, det er en fin detalje. Der er ingen illustrationer i bogen, men forsiden er flot og indbydende.

Tidligere udgivet i samme "Læs en klassiker"-serie er Robin Hood (Ved Martin Svensson), som også er en lettere udgave af den klassiske fortælling om .


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2001

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 19. nov. 2001

Skatteøen udgives her i serien Dingo klassiker blå og i sværeste version med tre prikker, lix 17, der er beregnet for 4.-5. klassetrin. Der findes mange forskellige letlæsningsudgaver af denne bog. Denne udgave har taget udgangspunkt i Poul Steenstrups tekst fra 1959 (Gyldendals udødelige), og det er der kommet en god og sammenhængende historie ud af. Vi sejler med Hispaniola for at finde Skatteøen, hvor der skulle ligge en stor skat. Vel derude opstår der mytteri, og helt til det sidste er det uklart, hvem der vinder. Spændingen i handlingen er bevaret. Vi oplever og glæder os, som vi plejer, med Jim Hawkins, når det går godt for ham og hans venner og gyser og lider med ham, når sørøverne og de andre svindlere i ny og næ har taget magten. Det lykkes fint, også selvom sproget er forenklet. Bogen virker yderst velbearbejdet med et nutidigt og flydende sprog. Sætningerne er korte uden at det bliver abrupt. Bogstavtyperne er til at læse, og der er en del luft mellem linierne. Desuden er der mange særdeles farverige og handlingsmættede illustrationer, der ikke viger tilbage for at understrege det grusomme ved sørøverne, men også giver et fint billede af den tid, handlingen foregår i. Forsiden viser Jim i kamp med en af de frygtindgydende sørøvere.


Politiken

d. 10. juni 2000

af

af

Søren Vinterberg

d. 10. juni 2000


Weekendavisen

d. 7. okt. 2005

af

af

Joakim Jakobsen

d. 7. okt. 2005


Politiken

d. 23. okt. 2005

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 23. okt. 2005


Berlingske tidende

d. 26. nov. 2005

af

af

Lars Handesten

d. 26. nov. 2005


Politiken

d. 11. nov. 2000

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 11. nov. 2000


Standart

Årg. 20, nr. 2 (2006)

af

af

Lis Norup

Årg. 20, nr. 2 (2006)


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Bo Nake

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)



Informationer og udgaver