Bøger / faglitteratur

Skanderborgs forvandling : en fortælling om kommunalt lederskab


Beskrivelse


Om udviklingen af den særlige styringsmodel som Skanderborg Kommune implementerede gennem 90'erne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2014

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 13. juni 2014

Som de andre bøger i serien om bedrifterne i den danske ledelseskanon, henvender også denne sig til ledere, men også folk med interesse for lokalpolitik og offentlig forvaltning kan læse med.

I 2009 udpegede huset Mandag Morgen "Den danske ledelseskanon"; de 12 største ledelsespræstationer i Danmark efter krigen. Siden har Gyldendal udgivet en serie, hvor hver af de udvalgte bedrifter beskrives selvstændigt i en monografi. Den er nu nået til beskrivelsen af den eneste kommunale ledelsesindsats, der er fundet værdig til optagelse i kanonen, udviklingen af den særlige styringsmodel, som blev implementeret i Skanderborg op gennem 1990'erne. Bogen følger den samme linje som de øvrige i serien. På baggrund af en solid journalistisk research beskrives processen, som den ser ud fra nogle af nøglepersonernes vinkel. Det lykkes for de to forfattere at beskrive processen, med dens intriger, magtspil og taktiske kneb, og det lykkes også for dem at sætte den i perspektiv i forhold til de særlige vilkår, der er en kommunes. Bogen udpeger desuden de nøglepersoner, der drev udviklingen igennem, og den opsummerer de resultater, ændringerne fik for kommunen.

Trækket på andre bøger i serien fx dem om Lego og ISS giver en fornemmelse af den forventede efterspørgsel.

God og ligefrem bog om udviklingen af den særlige styringsmodel som Skanderborg kommune implementerede gennem 90'erne, som også giver et indblik i den kommunale magtverden.


Børsen

d. 3. sep. 2014

af

af

Henrik Ørholst

d. 3. sep. 2014


Danske kommuner

Årg. 45, nr. 20 (2014)

af

af

Tom Ekeroth

Årg. 45, nr. 20 (2014)