En psykolog med tilknytning til politiet forsvinder, en politiker dræbes - og få dage senere borgmesteren i samme kommune. Makkerparret Hvid og Belling får nok at se til denne gang, og både dem der kender dem fra tidligere og nye læsere har noget at se frem til

.

Lars Kjædegaard skriver indenfor flere genrer. I denne, den 8. bog i serien med Anita Hvid og Thor Belling, følger vi deres arbejde med flere forskellige sager, som måske hænger sammen. Parret, som deler både kontor og seng, tilhører den meget store gruppe melankolske, skandinaviske politifolk, som kæmper mod indre dæmoner af forskellig art. Kjædegaard fortæller sin historie i en stille tone, der passer godt til den danske hverdag

.

Det er hverken sitrende spænding, rædsel eller væmmelse der driver handlingen frem. Plottet er faktisk ikke det væsentlige, og det løber til sidst lidt ud i sandet. Men Kjædegaard skriver godt. Han holder tonen bogen igennem, og skal især roses for sin evne til at lade en rullende dialog, som rammer langt fra både det socialrealistisk kedelige og det forceret kunstige, bære handlingen videre. Personkarakteristikken er god og selv bipersonerne fremtræder reflekterede. Som helhed er det dog ikke nok til for alvor at rykke ham fri af det brede felt af danske krimiforfattere

.

Bødker og Bruun henvender sig med fx 

Før døden lukker mine øjne

---

---

 til samme publikum, men hvor de sætter fuld skrue på spændingen, skriver Kjædegaard bedre

.