Bøger / skønlitteratur / dramatik

Skakten eller Gerhards eventyr


Beskrivelse


Skuespil. Tre turister diskuterer bombardementet over Dresden, hvor 250.000 mennesker blev udslettet. Man må have historien i kroppen for at forstå den. Derfor bliver det foreslået, at man opretter en nazipark, hvor de besøgende kan genopleve historien som ren underholdning. 3 roller, 1 eller mange scener/locations. Varighed: Ca. 80 minutter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2014

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 7. mar. 2014

Et stykke drama for voksne. Der er tre medvirkende og varigheden er ca. 80 minutter. De tre roller kan deles af flere spillere.

Den velkendte dramatiker Christian Lollike har begået et kontroversielt stykke, hvor historien tager udgangspunkt i Dresden. Tre turister diskuterer på deres hotelværelse fortiden - her bombardementet over Dresden, hvor 250.000 mennesker blev udslettet. Heraf Gerhards historier. Han er nu nynazist og causerer over farens liv og fortidens Dresden. Historierne er flere steder absurde og politiske. Gerhard er jeg-fortælleren. Man må have historien i kroppen for at forstå den. Derfor bliver det foreslået, at man opretter en nazipark, hvor de besøgende kan genopleve historien som ren underholdning. Stykket drejer sig om vores historieløse samfund, om nynazismen og om den nationale identitet. Fortællingen er opdelt i 12 scener. Sproget er kompakt og kræver sin læser. I flere scener er sproget engelsk. Lollike er anderledes og går til kanten. Forestillingen blev i 2013 kåret til årets forestilling.

Christian Lollikes forestillinger er grænseoverskridende og debatterende, indenfor de sidste år bl.a. kendt for forestillingen, der er baseret på Anders Breiviks manifest i forbindelse med massakren på Utøya.

Lollike vil gerne have tilskueren til at tage stilling. Dette stykke er i høj grad en debatterende forestilling, og debatten vil ikke være slut, når man forlader forestillingen.