Bøger / skønlitteratur / roman

Skæbnens bog


Beskrivelse


Præsidentens rådgiver Wes Holloway vansires efter et attentat, hvor vicestabschefen tilsyneladende bliver dræbt, men alligevel dukker op 8 år senere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Per Drustrup Larsen

2008

Læsere af bøger a la Dan Brown, Tom Clancy og yndere af amerikanske spændingsfilm i samme stil vil falde for bogens omslag og vil også være underholdt til en vis grad, så bogen formidler sig selv.

Efter 2 retssalsbøger kom forfatterens Præsidentens rådgiver (2001), der har samme scene som den nye bog: USA's præsident og magtstrukturerne om ham. Præsidentens rådgiver Wes vansires under et attentat, hvor en vicestabschef, Boyle, dræbes. Da Wes 8 år senere opdager, at Boyle alligevel ikke døde, begynder en dramatisk efterforskning, som bringer ham og hjælperne på kant med både FBI, CIA og Secret Service samt kredsen om den nu tidligere præsident. Undervejs brydes alle retsregler samt nogle koder med tråde tilbage til frimurere og Thomas Jefferson, inden "the final shoot out". Historien fortælles overvejende gennem Wes, og sproget er mest replikker med regibemærkninger som et filmmanus.

Foruden sin forrige bog ligner stil og plot de nævnte samt andre især amerikanske forfatteres, men tilfører ikke genren noget nyt.

Bogens frimurer-forbindelse står ikke så central, som bogen beskriver, og dens beskrivelse af forfatterens insideviden om Det Hvide Hus via Bush d.æ. samt Clinton, er ikke væsentlig for indholdet, der er rendyrket spænding om magtintriger på præsidentniveau. Bogen mindede mig om en film, jeg har set engang og har glemt igen, men jeg læste den til ende i ren spænding for at se, hvordan det hele endte, og så virker bogen som ferielæsningsspændingsbog, men heller ikke mere.