Bøger / faglitteratur

Skab oplevelser


Beskrivelse


Med udgangspunkt i hotel- og restauranterhvervet gives et indblik i strategi, ledelse, processer og økonomisk styring af oplevelsesvirksomheder. Med eksempler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2014

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 29. okt. 2014

Oplevelsesøkonomi er på alles læber, men få formulerer sig så klart om det som forfatterne til denne bog, som kan læses af mange flere end de hotel- og restaurationsansatte, den egentlig er henvendt til.

Vi vil overraskes og oplevelsesøkonomi er da også på alles læber i disse år. Denne bog, der særligt henvender sig til ansatte i hotel- og restaurationsbranchen gennemgår i 9 kapitler alle faser i oplevelsesskabelse og -økonomi. Fra idé til økonomiske målsætninger. Tre af de fire forfattere, der alle har en praktisk baggrund, underviser endvidere på Hotel- og Restaurantlederuddannelsen, og deres bog er spækket med gode eksempler fra denne, men også fra andre brancher.

Bogen er beregnet til brug på Hotel- og Restaurationslederuddannelsen, og indeholder også nogle generelle kapitler om ledelse, som dog alle findes bedre andre steder. Det får bogen til at virke en smule ufokuseret, for de interesserede, der ikke der ikke har den uddannelse som baggrund. Alt i alt rokker det dog ikke ved, at der er tale om en velskrevet og umiddelbart anvendelig bog, hvis centrale emne retter sig mod en meget bred kreds.

Denne konkrete vejledning i at arbejde med oplevelser, kan umiddelbart bruges af alle praktikere, men for dem, der vil have en dybere forståelse for oplevelsesøkonomibegrebet er Rolf Jensens Dream society stadig uomgængelig.