Bøger / faglitteratur / biografier

Sjælen efter døden : guldalderens moderne gennembrud


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatteren kortlægger debatten om troen på liv efter døden som den især udspandt sig i Johan Ludvig Heibergs, Poul Martin Møllers, H.L. Martensens og Søren Kierkegaards forfatterskaber og tegner et billede af den sene guldalder som en krisetid der forbereder det moderne gennembrud.

Indhold

Et af menneskehedens vigtigste spørgsmål (Opgøret om udødeligheden ; En "Theorie af Kunstens Natur" ; Problemet ; Individual- og universaleskatologi ; Forløb) ; Den kritiske tid (En indbydelse ; Verdsliggørelse ; Retfærdiggørelse ; Kunstens historie ifølge Hegel ; Kunstens død - og religionen) ; Den sande kunst (Udødelighedstanker ; Ultimatum ; Kunstens grav ; Teologen og bogholderen) ; Æstetik og dogmatik (Visio Dei beatifica ; Udødelighed eller saglighed ; Den radikale Heiberg ; Martensen og Heiberg ; Omvendelsen ; Kunst efter kunstens død ; Den apokalyptiske poesi) ; Den apokalyptiske komedie (Ved himlens port ; Straffen ; Apokatastasis - eller spidsborgeren i skærsilden ; Himlens hemmeligheder) ; Post scriptum (Gravskrift og efterskrift ; "Skjælv, thi Du er udødelig" ; Bevis og overbevisning ; F.Ex. det at være udødelig ; Dommens højtidelige alvor ; Eksistensmeddelelse) ; Anticipationernes tid


Anmeldelser (13)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Flemming Faarup

2007

Den sene guldalder i dansk åndsliv ligger indenfor årene 1833-1849. I denne periode konsoliderede kunsten sig inden modernismen bryder frem. Sådan er den vanlige beskrivelse, men Lasse Horne Kjældgaard mener noget andet i denne bog om, hvordan grunden til det moderne gennembrud bliver grundlagt i denne periode. Æstetisk bruges udtrykket at kunsten er udødelig, samtidig tvivles der både i filosofisk og i religiøs sammenhæng om sjælens udødelighed. Forståelsen af denne dobbelte diskussion om begrebet udødelighed er ifølge forfatteren nøglen til forståelse af den æstetiske tænkning og litterære praksis, som den især kommer til udtryk hos Johan Ludvig Heiberg, Poul Martin Møller, H.L. Martensen og Søren Kierkegaard. De fire forfatteres tanker bliver kortlagt og bragt i sammenhæng, ligesom der angives forskellen mellem hvad Kierkegaard giver udtryk for, når han angiver sig selv som forfatter og når han bruger pseudonymer. Forfatteren er forskningslektor ved Københavns Universitet, og denne bog er en lettere omskrivning af hans ph.d.-afhandling i nordisk litteratur fra 2005. Bogen henvender sig til meget seriøse Kierkegaard-læsere og til studerende ved højere læreanstalter.


Kristeligt dagblad

d. 5. maj 2007

af

af

Sørine Gotfredsen

d. 5. maj 2007


Information

d. 11. apr. 2007

af

af

Torben Brostrøm

d. 11. apr. 2007


Jyllands-posten

d. 9. maj 2007

af

af

Erik Svendsen

d. 9. maj 2007


Berlingske tidende

d. 26. maj 2007

af

af

Lars Handesten

d. 26. maj 2007


Weekendavisen

d. 16. maj 2007

af

af

Johannes Værge

d. 16. maj 2007


Kritik

Årg. 40, nr. 185 (2007)

af

af

Peter Tudvad

Årg. 40, nr. 185 (2007)


Nordica

Bd. 24 (2007)

af

af

Knud Bjarne Gjesing

Bd. 24 (2007)


Personalhistorisk tidsskrift

2007, nr. 2

af

af

John V. Jensen

2007, nr. 2


Standart

Årg. 22, nr. 1 (2008)

af

af

Lars Bo Løfgreen

Årg. 22, nr. 1 (2008)