Sittaford-mysteriet

Agatha Christie har om nogen gjort sig fortjent til titlen som kriminallitteraturens førstedame. Hendes pæne, næsten sippede mord i samfundets bedre kredse løftede krimien ud af sin placering som underholdning for knægte og tabere. Den indsats berettiger i sig selv til et par genudgivelser, og de to titler forlaget her har valgt at sende på banen Sittaford mysteriet og Spil med spejle er da også typiske repræsentanter for forfatterskabet. Begge beskriver de fiffigt udtænkte drab, hvor det på forhånd står klart, at gerningsmanden skal findes i en sluttet kreds. Der er mere end tyve år mellem udgivelsen af de to titler, men det er symptomatisk, at der ikke er sket meget med forfatterskabet i den mellemliggende periode. Vurderet som de foreligger, er begge bøger dårligt skrevet. Sproget er kedeligt, handlingen forskruet og miljøet helt hen i vejret, men det hele bæres oppe af en egen munter kynisme. Der er formodentlig kun få, der vil læse dem af kriminallitterære årsager, så det vil være mere som kitsch end kunst, de skal sælges. Og så er navnet stadig et brand. Det må vi ikke glemme.

Læs hele vurderingen

Denne krimi fra 1931 har tidligere været udgivet på dansk. Den adskiller sig fra størsteparten af forfatterindens bøger ved ikke at have hverken Poirot eller miss Marple til at klare sagerne.Det efterlades her til en kvik ung pige, hvis forlovede er sigtet for at have myrdet den rige arveonkel. Handlingen udspilles i Devon i udkanten af Dartmoor heden, og bogens personer er de godevelkendte engelske typer, som vi kender fra hendes andre bøger. Den er spændende og med en ganske fiks slutning. Godt og læsevenligt tryk. Bogen findes vel mange steder i forvejen, men trænger veltil at suppleres.

Læs hele vurderingen