Bogen skal anbefales varmt til alle nysgerrige læsere af litteratur af høj kvalitet, og læserne må være beredte til et rigt og komplekst sprog, der kræver god tid

.

Med oversættelsen af Ingeborg Bachmanns sidste novellesamling bliver de danske læsere præsenteret for en vigtig og yderst interessant stemme i den tysksprogede litteratur. Ingeborg Bachmann (1926-1973) er født i Klagenfurt i Østrig, og hendes forfatterskab er stærkt præget af fortrængningen af den nazistiske periode i Østrig. Kvindernes position i et patriarkalsk samfundssystem er også et vigtigt tema i hendes forfatterskab, og de fem noveller i denne bog har alle en kvindelig hovedperson. Ingen af kvinderne er lykkelige eller har fundet sig selv i de forhold, de har til mændene. De er snarere på flugt fra virkeligheden, og der hviler en knugende sky af forstillelse over alle personerne. Karsten Sand Iversen er mester for den tætte og indlevede fordanskning, og han tegner et nænsomt portræt af Ingeborg Bachmann i den lille artikel, der afslutter bogen

.

I 1963 blev der på Arena udgivet novellesamlingen Blandt mordere og dårer, og den er stadig meget læseværdig. Den nærværende samlings længste novelle, Tre veje til søen, blev i 1984 udsendt som selvstændig bog under samme titel og ledsaget af en kort introduktion til forfatterskabet

.

Ingeborg Bachmanns tekster er fremragende. Det er kras og besk læsning, hvor mødet med ordet er en forløsning, og en nødvendig rejse rundt i menneskesindets ydre og indre landskaber

.