Bøger / skønlitteratur / roman

Simon og mordet i Sydhavnen


Beskrivelse


Kriminalroman med kriminalinspektør Simon Fenneslev, der skal opklare et drab begået af rockere fra Køge, der er ved at miste grebet over det københavnske narkomarked og derfor har besluttet at statuere et eksempel overfor pusherne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2005

af

af

Per Månson

d. 15. sep. 2005

Forfatteren er skoleinspektør årgang 1945 og debuterer med denne politiroman om kriminalinspektør Simon Fenneslev og hans kolleger på Københavns Politigård. En rockergruppe i Køge er ved at miste grebet med narkomarkedet i København og beslutter at statuere et eksempel overfor pusherne ved at slå en af dem ihjel. Mordet lykkes, men meget går skævt undervejs, så rockerne får alt andet end arbejdsro ud af det. Det er der for så vidt kommet en hæderlig krimi ud af, hvor især miljøtegningen både hos rockerne og politifolkene virker overbevisende, men dialogen bliver ofte tung og ligner en skuespildrejebog (Flemming spurgte, Palle sagde, Flemming sagde). Samtidig sættes den ellers voldsomme handling meget tit på vågeblus, da det er forfatteren magtpåliggende at vise, at Simon også har et privatliv, der kommer til at fylde rigtig meget, når vi skal have hvert måltid og hvert sødt replikskifte mellem ægtefællerne med.