Bøger / skønlitteratur / roman

Silkehandlerens datter


Beskrivelse


Nicole er ung, smuk og rig, men én ting mangler, før hun kan føle sig lykkelig: accept fra sin magtfulde, franske familie. En dramatisk roman om kærlighed, familie og identitet. For læsere af historiske romaner og romancer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2021

af

af

Karina Høyer

d. 12. nov. 2021

Nicole er ung, smuk og rig, men én ting mangler, før hun kan føle sig lykkelig: accept fra sin magtfulde, franske familie. En dramatisk roman om kærlighed, familie og identitet. For læsere af historiske romaner og romancer.

18-årig Nicole ligner sin vietnamesiske mor og overstråles af sin søster Sylvies franske elegance. I 1958 overgiver Nicoles far hele sit store silkeimperium til Sylvie og Nicole må nøjes med en nedlagt silkebutik. Familiekonflikten blusser op sammen med de militære uroligheder i Hanoi. Samtidig blomstrer en stormende forelskelse i den amerikanske charmør Mark.

En dramatisk fortælling om 1950'ernes Indokina og de konflikter, der udspillede sig. Samtidig er det en stor fortælling om familiehemmeligheder, svigt og forræderi, men mest af alt om at finde sin egen identitet og lære at stå ved den, man er og ikke mindst hvad man ikke ønsker at være. Sproget er letlæst, historien kommer hurtigt i gang og scenen sættes med det samme.

Tedyrkerens hustru udkom tidligere på året og ellers kan forfatteren sammenlignes med Judith Lennox, Kate Morton og Lucinda Riley.