Ophelie er en 43-årig enke, der lever alene med sin 11-årige datter Pip. Ophelie's mand og søn er omkommet ved en ulykke, og hun har trukket sig tilbage fra verden i sort depression. Hun har indlogeret sig for sommeren sammen med Pip ved havet 1/2 times kørsel uden for San Fransisco, her møder de kunstneren Matt, der også har afskåret sig fra triste ting i sin fortid. Naturligvis skal bogen leve op til kravene til en underholdningsroman: der skal være menneskelige relationer, som læseren kan forholde sig til; der skal være en følelsesmæssig konflikt, der kan røre og der skal være tilstrækkeligt med dramatik og spænding til at holde læserens opmærksomhed fangen. Det hele skulle jo også gerne være fortalt, så det virker levende. Og det er faktisk lykkedes for forfatteren i denne historie. Her er stort socialt engagement og en god historie omkring Ophelie's arbejde som frivillig ved et herberg for hjemløse, her er en troværdig skildring af både Ophelie og Matt's fortidige ægteskaber, og en sidehistorie omkring Ophelie's afdøde søns sindslidelse. Den har måske gjort netop denne bog mere vedkommende, da forfatterens egen søns sygehistorie ligger bag (En stråle af lys). Da det jo er en god gedigen trivihistorie, er der lige vel rigeligt af drama presset sammen til sidst, men den ender godt og holder både vand og læseren fast hele vejen

.