Bøger / faglitteratur / opskrifter

Sifs magiske julekalender : 24 velsmagende og kreative idéer til sjove juledage : + et juleeventyr og fire bonusbageopskrifter


Beskrivelse


24 små aktiviteter eller lækkerier, man kan hygge sig med i julemåneden. Derudover et lille juleeventyr og bonus-opskrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2012

af

af

Camilla Sejerøe

d. 29. okt. 2012

En lille julebog med aktiviteter til hver dag. En oplagt mandelgave-bog.

Sif Orellana har op til flere bøger med mad og aktiviteter for børn på samvittigheden, fx Krudtugler og kanelsnegle. Denne holder stramt jule-temaet, og har 24 små aktiviteter eller lækkerier, man kan hygge sig med i julemåneden. Desuden er der et lille juleeventyr og nogle bonus-opskrifter. Bogen er rigt illustreret med fotos af børn, natur og illustrationer til opskrifterne. Desværre er bogen så lille, at skriften er næsten ulæselig, og billederne bliver enten meget små eller meget tæt beskåret.

Det er oplagt at sammenligne med Sif Orellenas andre bøger, der alle er skåret over samme læst: børn, aktiviteter og mad. Mange har haft glæde af dem, måske især omkring aktiviteterne, der er nemme og inspirerende. De andre bøger er oppe i stort format, og er i det hele taget meget lækrere i udstyret, med fast bind og tykt papir.

En lille bog med et lidt tyndt indhold og et meget tyndt udstyr. Der er absolut mange brugbare opskrifter, men den lillebitte skrift hæmmer desværre læsningen.