Sidste tur

Roman beregnet til undervisningsforløb i intertekstualitet for elever i folkeskolens ældste klasser. Bogen udkommer som nr. 6 i forlagsserien Kontekst og intertekst og har som de øvrige i serien en ret neutral forside, som kræver en hånd med på vejen, hvis den skal lånes ud som fritidslæsning.

Anita Krumbach kredser i sit forfatterskab om børn, der er udsat for sorg og svigt, og det samme gælder denne novelle eller miniromans hovedperson Simon. Historien er skrevet på ryggen, som det hedder, af H.C. Branners berømte De blå undulater, men er et selvstændigt værk om en dreng, som er frosset helt til af sorg efter en elsket fars bratte død. Selvmord finder vi ud af, da Simon brutalt afslører det for sin lillebror. Det er en sorg, som ikke er blevet bearbejdet, og Simon har kastet alt fra sig: venner, interesser, og da man som læser begynder at tro, at han måske kan komme videre ved hjælp af en ældre nabo, smadrer han det hele for sig selv. Forfatteren har et fantastisk stramt og elegant sprog, og hun skal læses, som når man nipper til brandvarm suppe, langsomt og forsigtigt. Bogen indeholder et afsnit om intertekstualitet og tillige Branners novelle. Det er en bog, som der er meget kød på og meget at gribe fat i for en dygtig underviser.

Udover at bogen ligner de øvrige i forlagsserien, er forfatteren blevet sammenlignet med Bent Haller i sine temaer, og det vil jeg støtte op om.

Velskrevet og vedkommende læsning med meget stof til debat og tolkning for eleverne.

Læs hele vurderingen