"Til læsere af ny dansk litteratur" , den målgruppebetegnelse er snart en floskel, men vi møder faktisk mange på bibliotekerne, der efterspørger gode danske bøger med substans, med figurer så levende, at de føles som gode bekendte, man har lyst til at møde igen, når bogen lukkes. Dén slags historie er dette.

Senest udgav Trisse Gejl romanen Skjul, 2008 efter det store folkelige gennembrud med Patriarken i 2006. Forfatteren kan noget særligt omkring skildringer af relationer, her handler det om et parforhold, der visner. Hovedpersonen er Trine Vedel, yngre succesrig forfatter, der er kørt fast og gået i stå. Siden broderens død af kræft føles alt som klicheer, både hende selv, hendes ægteskab og særligt hendes eget forfatterskab og figurerne i det. Hun forsøger desperat at komme i gang med næste bog, deltager i bogarrangementer, drikker for meget, har sex med tilfældige mænd på konferencerne og lige meget hjælper det. Følelsen af bekræftelse og genvundet værdighed indfinder sig ikke. Ikke engang da en falsk facebook profil oprettes i hendes navn, og der bliver truffet jobaftaler for hende, reagerer Trine specielt. Personligt er jeg ikke så vild med slutningen, men hovedpersonens grundvold rystes i hvert fald så meget, at det ser ud til, at hun er på vej videre i sit liv.

Her kan naturligvis Ida Jessen nævnes, og der er måske også et strejf Vibeke Grønfeldt.

Det er et troværdigt billede af familierelationer og af en skribent i krise. God historie, der holder sin læser fast.

Troværdig og overbevisende roman om en kvindelig forfatter, som er i sit livs krise - både i sit ægteskab og i sit forfatterskab. Jeg har længe haft det sådan, at jeg ikke kan afkode om noget er begyn...