Bøger / skønlitteratur / roman

Sid op : rejsen til Jerusalem ud og hjem


Beskrivelse


Historisk roman om Kong Valdemars pilgrimsfærd gennem Europa i 1347 med det formål at samle slægtens splittede gods.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2003

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 7. feb. 2003

PE kommer fra reklamebranchen, har bl.a. beskæftiget sig med amatørteater og satiriske viser, og f.eks. fra 1975 bogen H's dagbog. Hans nye historiske roman beretter om Kong Valdemars pilgrimsfærd, hvor den danske middelalderkonge i 1347 med et følge af adelsmænd, drost og væbner begiver sig på en farefuld rejse gennem nuværende Østeuropa og Mellemøsten, besøger slægtninge, forholder sig til politiske spændinger og intriger, sælger Estland til Preussen og Den tyske Ridderorden og modtager ridderslaget ved Den Hellige Grav. En resultatorienteret konge, der i romanen udtaler: "Lad præsterne og munkene be, det er de bedst til. Jeg skal samle slægtens splittede gods". Forfatteren dedicerer til fortællere som Ingemann, Jensen og Scott, og erklærer i øvrigt klædeligt beskedent, at de kunne have skrevet også denne historie bedre, men at de ikke gjorde det. Al mulig ros for binde an med en i romanform ubeskrevet, spændende del af Danmarkshistorien, men desværre synes jeg ikke romanen rigtig fænger, de ellers farverige personer står ikke levende for mig og dialogen virker lidt vel tung. Men, da der jo er pæn efterspørgsel efter historiske romaner, ikke mindst fra Danmarkshistorien, vil sikkert også denne roman finde en fortjent plads.