Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sherlock Holmes - Reigate-mysteriet


Beskrivelse


Det er meningen at Sherlock Holmes og doktor Watson skal holde ferie på landet, men det lokale politi har brug for hjælp fra mesterdetektiven til at opklare nogle indbrud og et mord. Krimi for børn og unge i alderen 10-14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2022

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 16. sep. 2022

Det er meningen at Sherlock Holmes og doktor Watson skal holde ferie på landet, men det lokale politi har brug for hjælp fra mesterdetektiven til at opklare nogle indbrud og et mord. Krimi for børn og unge i alderen 10-14 år.

Sjette bind i krimiserien "Sherlock Holmes". Mesterdetektiven Sherlock Holmes er udmattet efter en krævende sag og derfor arrangerer hans ven doktor Watson en ferie for dem begge. De skal bo hos Watsons ven fra hæren Oberst Hayter, på dennes landsted i Reigate. Det bliver dog ikke den afslappede ferie som Watson havde håbet. Den lokale kriminalinspektør Forrester har brug for hjælp til at opklare en forbrydelse. Et indbrud hos forretningsmanden Acton og derefter hos familien Cunningham, hvor kusken William Kirwan blev dræbt, da han forsøgte at pågribe røveren. Da Holmes kaster sig over efterforskningen, bliver Watson bekymret for hans helbred, men måske vil Reigate-mysteriet friske mesterdetektiven op? Illustrationer i sort-hvid. Lix 28.

En meget overskuelig detektivhistorie der lægger sig tæt op af Sir Conan Doyles originale historie fra 1893. Sproget er levende og letlæst. Illustrationernes sirlige streg giver den helt rigtige stemning. Du kan let læse denne bog uden at kende de forrige bind i serien.

En anden detektivhistorie med udgangspunkt i Sherlock Holmes-universet kunne være serien "Et Enola Holmes-mysterium", hvor første bind hedder Sagen om den forsvundne markis.