Bøger / skønlitteratur / roman

Sherlock Holmes og den tyske barnepige


Beskrivelse


Krimi. En ung pige kidnappes i et velhavende hjem i London. Sporet fører til Nordtyskland, og Sherlock Holmes og doktor Watson tager til Nordtyskland. Efter en række geniale deduktioner, løser de sagen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jørgen Bartholdy

2007

Efterspørgslen efter Conan Doyle er ikke stor for tiden, men de få der tilhører inderkredsen af beundrere vil uden tvivl opsøge denne lille roman for atter engang at få bekræftet, at den ægte vare ikke lader sig kopiere.

John North har skrevet en sprogligt velfungerende Sherlock Holmes pastiche, der dog på flere måder falder igennem. En ung barnepige kidnappes fra et velhavende hjem i London. Efterforskningen bringer Holmes og Watson til Nordtyskland, hvor hun er arving til et hertugdømme. Efter en række indbrud befries hun, og de to venner kan drage hjem. Historien hænger ikke rigtigt sammen, og selvom North overbeviser om, at han kender sit stof, fungerer plottet ikke, og slutindtrykket er mere fjollet en ægte.

Længslen efter en fortsættelse af de elskede - og i virkeligheden forholdsvis få - Sherlock Holmes historier har drevet mange forfattere til at tage livtag med den vanskelige opgave. Selvom de allerfleste af disse forsøg for længst er glemt overgår de dog almindeligvis dette, der udelukkende kan sikres efterspørgsel, hvis det omtales massivt i pressen.

Sherlock Holmes og Doktor Watson drager til et nordtysk hertugdømme, for at opspore en ung barnepige, der er blevet kidnappet i London. North efterligner sprogligt, men ikke hvad angår atmosfære og stil, sit forbillede, Artur Conan Doyle.