Denne western-klassiker, der har dannet forbillede for et utal af efterligninger, udkom første gang på dansk i 1959 og genudgives i samme lidt arkaiske oversættelse, der står glimrende tildenne skildring af den ensomme, mystiske fremmede, der i 1899 ankommer til en dal i det yderste Wyoming. I dalen er der opstået en strid mellem den lokale "kvægkonge" og nogle tilflyttedesmåfarmere, der er gået i gang med at indhegne det åbne land, kvægkongens hidtidige græsningsområde. Shane slår sig ned hos en farmerfamilie, deltager i det daglige arbejde, men vil intet røbe omsin fortid, vil blot have lov til at finde fred og ro. Da striden med kvægkongen spidser til med chikane og endelig mord, går Shane nødtvungent i aktion og ordner næsten selvstændigt situationen,inden han drager videre mod vest, stadig lige mystisk og nu omgivet af et nærmest mytisk skær. En ægte amerikansk roman om enerens ansvar i kamp for fred og retfærdighed, der på trods af en lidtfirkantet persontegning er gedigenunderholdning, hvor forf. lader hengå 70 sider med hentydninger, varsler og spændingsopbygning, inden dramaet kulminerer, og aktionen går i gang, og hvor forf.har inkorporeret den storladne natur som en selvstændig medvirkende.