Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Shadow Falls after dark - genfødt


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Della Tsang er vampyr og går på Shadow Falls. Da Della involveres i opklaringen af en mordsag, tvinges hun til at arbejde tæt sammen med den mystiske vampyr Chase. Men hvorfor har Della det dårligt, og hvad har hun egentlig tilfælles med Chase?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2016

af

af

Merete Trap

d. 19. apr. 2016

Husker du vampyren Della Tsang, Kylies tvære veninde fra Shadow Falls, og vil du læse mere om hende? Så er det nu, for her kommer 1. del af ny serie med Della som hovedperson. For fans af dark fantasy-genren, især piger fra 14 år.

Vi er tilbage på Shadow Falls, skolen for unge med paranormale evner. Della Tsang er vampyr, og hun har det svært med forældrene. Men da Della opdager at hun har en afdød onkel, vil hun finde ham, for måske er han vampyr? Della vil gerne være agent, og involverer sig derfor i opklaringen på et dobbeltdrab, hvor hun skal arbejde tæt sammen med den nye fyr Chase, som hun instinktivt har noget imod (men alligevel er tiltrukket af). Men hvorfor bliver Della ved med at føle sig sløj? Hvorfor døde Dellas fætter Chang? Hvem er det spøgelse, der vil i kontakt med Della? Og er hun kærester med Steve eller ej?.

Vil du gyse af spænding, mærke de små hår rejse sig i nakken over spøgelser og falde i svimer over lækre vampyrer? Så er denne nye serie det rette for dig. Det er en superspændende og underholdende dark fantasy-roman, med romantik og mystik. Samtidig er der masser af almindelige teenage-problemer, som de fleste vil kunne genkende, såsom veninder, fremtidsdrømme og splittet kærlighed. Læs den før din veninde.

Kan bedst sammenlignes med serien "Nattens Hus" af P.C. Cast, som også foregår på en skole for overnaturlige unge. Kan naturligvis også sammenlignes med "Twilight-serien".