Bøger / skønlitteratur / roman

Sfinxens vinger


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Montalbano forstyrres i sit bad, da telefonen varsler en ny mordsag. Men han skal også løse en mystisk kidnapning og naturligvis navigere rundt imellem god mad og mere eller mindre kompetente kolleger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2017

af

af

Michael Olsen

d. 1. nov. 2017

Kommissær Montalbano skal opklare et mystisk mord og en endnu mere mystisk kidnapning i denne krimi for læsere, der gerne vil have en smule samfundskritik og meget humor iblandet opklaringsarbejdet.

Kommissær Montalbano bliver afbrudt i badet af et telefonopkald, der bliver begyndelsen på en ny sag. En ung smuk kvinde bliver fundet myrdet, men hun er i sådan en tilstand at identifikation synes umulig. Kun en tatovering af en sommerfugl på hendes ene skulder gør det muligt at påbegynde opklaringen. Samtidig har Montalbano sin chef på nakken på grund af den efterhånden noget strandede efterforskning af en kidnapning.

"Sfinxens vinger" er en god krimi fra Sicilien og med masser af humor, der sine steder får en til at tænke på Monty Python. Især Montalbano selv og hans kolleger giver anledning til fnis og latter, når bogen læses. Men der er også kritik af det sicilianske samfund i historien, så forfatteren formår fint at vægte begge dele og samtidig fastholde et plot, der giver mening. Bogen er 11. bind på dansk om Montalbano, men man kan sagtens læse denne uden at have læst de tidligere.

Fristes man af flere krimier med sydlandsk stemning, er Gianrico Carofiglios serie om den italienske advokat Guido Guerrierre, fx Efter al sandsynlighed, værd at give sig i kast med.



Informationer og udgaver