Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Seylins slægt


Beskrivelse


Alfen Seylin forlader varylernes land for at finde sit eget folk. Han har netop friet til pigen Emily, men har fået afslag. Emily fortryder dog og følger efter ham - ledsaget af den gamle varyler-lærerinde Ruby.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. dec. 2005

af

af

Vera Jensen

d. 6. dec. 2005

Bogen er en fortsættelse af Det skjulte rige (2005). Det er en spændende, interessant og velskrevet fantasyroman, som beskriver mødet mellem menneskenes verden og den gamle fortryllede verden, der er befolket med alfer, varyler og væsener, der er en blanding af ovennævnte. Alfen Seylin er opdraget hos varylerne, og efter forgæves at have friet til pigen Emily, drager han bort med varylerkongens tilladelse for at forsøge at finde resterne af sit eget folk. Emily, der fortryder sit afslag, forlader kort efter varylernes land for at finde Seylin og ledsages af sin gamle lærer, den forhadte og menneskeforagtende Ruby. Rejsen åbner på mange måder øjnene hos både Seylin, Emily og Ruby, og de får revurderet deres viden og fordomme. Det viser sig, at varylerkongen Marak har haft et strategisk formål med at lade Seylin opsøge alferne. Alfebrude er nemlig meget værdsatte af de mandlige varylere. Emily og hendes søster blev forøvrigt selv bortført som børn, og søsteren er nu gift med kong Marak. Det er et meget specielt fantasy-univers, man her uundgåeligt bliver suget ind i. Det er et godt og drevent plot med mange spændende og fængslende elementer. Sproget er billedskabende og varieret med gode mundrette replikker, og landskaber og lokaliteter er beskrevet, så læseren kan se dem for sig. Personerne er ligeledes vedkommende og troværdige. For gode læsere fra 12 år.