Bøger / faglitteratur til børn

Sex education : en guide til livet : den ærlige bog om sex, du altid har manglet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Mangler du svar på spørgsmål om sex, kroppen, forhold, køn og meget mere? Så får du her svarene fra de kendte personer fra Netflix-serien Sex Education. Fra 14 år.

Indhold

Indholdsfortegnelse: Lad os tale om sex ; Under observation ; Venskaber og hvorfor de er vigtige ; Hørt på Moordale ; Identitet og hvad det betyder ; Er vi alle sammen lidt som Adam? ; Jeans Notesbog: Myter om sex ; Alle kroppe store og små ; Gode råd fra Moordales sexeksperter ; Kærlighed og forhold ; Jeg sidder i kørestol. Og hvad så? ; Drop skammen, hold fast i nydelsen ; Jeans top-5 sextips for teenagere ; Velkommen til en verden af sikker af sex ; Maeve Wileys hemmelige dagbog ; Fortrolige oplysninger om kønssygdomme (Vær beredt) ; Erics modebibel ; Kærlighed i den digitale tidsalder (Det handler ikke kun om porno) ; Maeves ti bedste måder at undgå en date med en, du ikke er vild med ; Den alvorlige side af sagen ; Kære Moordale ; Mental sundhed på skemaet ; Vær mere som Ola! ; En kort guide til lykke (Eller i hvert lidt hjælp på vejen)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2021

af

af

Stine Veisegaard

d. 26. nov. 2021

Mangler du svar på spørgsmål om sex, kroppen, forhold, køn og meget mere? Så får du her svarene fra de kendte personer fra Netflix-serien Sex Education. Fra 14 år.

Sex Education er en britisk ungdomsserie på Netflix med et kæmpe serietal, der i år er udkommet i en tredje sæson. En fjerde skulle være undervejs. Seriens omdrejningspunkt er den social akavede teenager Otis Milburn og hans venner, som alle kæmper med, hvordan de skal håndtere usikkerhed og deres seksuelle problemer. Bogen her tager udgangspunkt i seriens univers. Gennem 11 kapitler dækkes emner, hvor Otis og hans venner kommer med råd og fortæller om deres erfaringer. Undervejs er også længere fakta-afsnit om fx præventionsformer og kønssygdomme. Forrest er et forord af seriens skaber og bagerst oversigt over nyttige links på internettet. Bogen er undervejs fyldt med mange fotos af seriens karakterer, talebobler og farvede illustrationer. Forsiden er med fire af de vigtigste personer fra tv-serien og er med Netflix logo.

Serien er en kæmpe succes, og alene af den grund vil bogen appellere til mange unge. Serien er kendt for at have en frisk, ærlig og ligefrem tilgang til emnerne sex, køn og homoseksualitet, og bogen forsætter i det spor. Hvis man har et godt kendskab til tv-serien, vil den sorte og skæve humor give ekstra mening.

Der findes flere bøger om det at være ung, og have masser af spørgsmål om sex, livet og identitet fx Helt O.K. : en bog om dig og livet som ung.