Jensen, der tidligere har forfattet novellesamlingen I vores familie kan vi ikke lide ubåde og romanen Så melder Rolandas sig ind i en faldskærmsklub er nu også blevet minimalist på titelsiden. Serpentiner er grønlige mineraler, hvortil der især i søfartskredse knytter sig overtro. Danske William, der arbejder som hotelgartner på øen Isle of Iona i Hebriderne, tager med vennen, overtjeneren Alex, til naboøen for at bestige Hebridernes højeste bjerg, Ben More. Undervejs bliver de standset af en flok højlandskvæg, der ikke er til at skræmme eller flytte væk. De må slå lejr, og det bliver starten på en surrealistisk oplevelse, hvor de i ugevis er låst fast i flokken og på et tidspunkt får selskab af en lettere handicappet pige med svenske aner. Som den foregående roman er historien fortalt i små kapitler på ca. en halv sides længde, men Jensen kan noget med sit sprog, så vi på i realiteten under 50 sider får fortalt en masse historier om Hebridernes liv og natur, om venskab, havebrug og om rejser rundt i verden – især i Afrika. Selv om historien er absurd er den så smukt og præcist fortalt, at man køber det hele og er meget flot underholdt i desværre al for kort tid.