Bøger / faglitteratur / opskrifter

Sense express : sund mad på maks. 20 minutter


Beskrivelse


Har du brug for ny inspiration til at spise sundt og tabe dig, så er spisesystemet Sense måske lige dig! Få masser af tips og gode råd til at lave lynhurtig og sund mad med Sense. For alle med interesse for sund mad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2022

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 14. jan. 2022

Har du brug for ny inspiration til at spise sundt og tabe dig, så er spisesystemet Sense måske lige dig! Få masser af tips og gode råd til at lave lynhurtig og sund mad med Sense. For alle med interesse for sund mad.

Sense er udviklet på baggrund af Fødevarestyrelsens kostråd og går ud på, at man spiser efter et spisekassesystem. Man har tre spisekasser til rådighed om dagen, hvoraf en spisekasse svarer til et hovedmåltid. Hver kasse besår af tre-fire håndfulde mad. Disse skal sammensættes, så man får både grøntsager, fedt, stivelse/frugt og protein. I bogen gives en introduktion til systemet, tips og gode råd til indkøb og køkkentid, samt forfatterens egen erfaring. Dertil giver tre kvinder deres personlige beretning om, hvordan de husker sundheden i den travle hverdag og bruger Sense. Sidste del af bogen består af en 4 ugers express-plan samt opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad, snacks, desserter og kager. Alle opskrifter kan laves på max 20 minutter. Med opskriftsregister.

En fin og meget overskuelig bog med inspirerende billeder. Opskrifterne har et rigtig godt layout og er meget lette at gå til. Ved hver opskrift forklares, hvordan fordelingen er i sense-spisekassen samt ekstra tips til smag og tilberedning.

Forfatteren har også skrevet Sense - slank med grøn mad, som er en bog kun med vegetariske og veganske sense-retter.