Historisk murstensroman om bedragerisag i 1920'erne. Kan nydes af alle forslugne romanlæsere og historisk interesserede. Desuden kan den formidles til mange flere mænd, end vi er vant til med ny skønlitteratur.

I 1924 blev en stor bedragerisag oprullet i Assistenshuset i København: Seks højtstående medarbejdere blev sigtet og dømt for bedrageri for trekvart million kroner i forbindelse med fornyelse af lån. Det er den historiske virkelighed bag Anne Marie Løns nye roman. Her følger hun de seks mænd og Assistenshusets nye forvalter (som afslørede svindlen) og fortæller om, hvordan hele sagen påvirker familiernes liv. Det er en usædvanlig flot roman: Løn kan noget med sproget - både i ordvalg og sætningskonstruktioner - som forankrer det i sin samtid samtidig med, at det virker nutidigt. Der er et stort, broget persongalleri, og alle fremstår levende og vedkommende. Samtidig formår romanen at give duften af tyverne, Assistenshuset spejler samfundet, hvor de fattige pantsætter deres ejendele, mens de virkeligt forarmede ikke engang har noget at pantsætte, Stauning bliver statsminister, og kvindernes valgret og kortklippede hår er stadig nyt og epokegørende.

Romanen går på tværs af vore kendte kasser, men hvis man tænker i genrer som historisk roman, murstensroman, og stor roman om menneskeskæbner, så er det sådan cirka dér, den hører til.

Rigtig flot roman fra tyvernes København, til historisk interesserede murstensromanlæsere. Jeg var begejstret.