Bøger / faglitteratur / billedværker

Sekel : færøsk kunst i hundrede år (flere sprog)


Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2011

af

af

Jette Andreasen

d. 28. sep. 2011

Stor færøsk billedkunst vælder ud af siderne i denne på alle måder store bog om hundrede års færøsk kunst. Skrevet medrivende til glæde for alle, der interesserer sig for kunst i almindelighed og Færøerne i særdeleshed. Desuden med perspektiveringer, der gør den til bogen om emnet også for kunstfaglige professionelle.

I et område, hvor fortællekunsten har en lang tradition, er det betegnende, at den færøske kunsts historie kun tæller 100 år. Man mærker, at kunsthistorikeren Mikael Wivel kender stoffet godt; han har også i 2009 skrevet en stor bog om maleren Ingálvur av Reyni. Bogen er disponeret i 3 hovedafsnit, der følger generationerne: Pionererne, Konsolideringen, Fortsættelsen. Færøsk kunst er karakteriseret ved, at naturen og de små bygder på kanten af havet er et gennemgående motiv. Behandlet ekspressionistisk eller mere abstrakt. Malerne Mikines, Reyni og Ruth Smith står som pionererne for en kunst, der blandt meget andet også omfatter Trondur Paturssons glasmaleri, Hans Pauli Olsens skulpturer og Astrid Andreassens tekstilkunst. Det fremgår af de mange store og smukke værkgengivelser. Teksten får det hele samlet med udsyn og interessante perspektiveringer til ikke mindst fransk kunst. Forsynet bagest med engelsk tekst og omfattende litteraturliste, men desværre uden register.

Den færøske maler Bardur Jakupsson udgav i 2000 Færøernes billedkunst. Det er en introduktion, hvorimod nærværende bog er skrevet med mere kritisk afstand til emnet og bredere perspektivering. Der findes desuden monografier om enkelte kunstnere, fx Trondur Patursson og Ruth Smith.

Indsigtsfuld og blændende illustreret standardværk om færøsk billedkunst gennem 100 år.


Kristeligt dagblad

d. 25. juni 2011

af

af

Carsten Bach-Nielsen

d. 25. juni 2011


Kristeligt dagblad

d. 5. nov. 2011

af

af

Carsten Bach-Nielsen

d. 5. nov. 2011


Weekendavisen

d. 19. maj 2011

af

af

Lisbeth Bonde

d. 19. maj 2011


North-debat

Nr. 118 (2012) = North-art magazine nr. 137 (2012)

af

af

Troels Laursen

Nr. 118 (2012) = North-art magazine nr. 137 (2012)