Bøger / faglitteratur / håndbøger

Sejlerbogen : viden giver sejlglæde. Kølbådssejlads
Sektion 2


Beskrivelse


Om selve det at sejle, navigere og håndtere en sejlbåd i forskellige situationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2012

af

af

Birgit Hald

d. 10. feb. 2012

Bogen henvender sig til alle sejlere. Nybegynderen får alt det grundlæggende i første del, og den mere erfarne sejler kan få gode råd og tips i de tre efterfølgende dele.

Både forfatteren og fotografen er erfarne sejlere, og de kommer godt rundt om alle de primære emner i forhold til selve det at sejle; nemlig hvordan båden fungerer, håndteringen af den i forskellige situationer, navigation samt vind og vejr. I første del beskrives det helt grundlæggende, i anden del handler det om kølbåde og tursejlads, tredje del tager sig af jollesejlads, og sidste del er for kapsejlere. Alt fra valg af bådtype over forskelligt udstyr til taktik gennemgås, og der er gode forklaringer også på ting der er vanskelige at forstå. Den oprindelige norske udgave er bearbejdet til danske forhold, men sprogligt slår det norske noget igennem i ordvalg og stavemåde, uden at det dog bliver meningsforstyrrende. Bogen er rigt illustreret med gode farvefotos af sejlads under forskellige forhold og i forskellige bådtyper samt tegninger, der fint supplerer teksten. Undervejs er der henvisninger til supplerende oplysninger i bøger og på nettet. Bogen er logisk opbygget og har en forholdsvis detaljeret indholdsfortegnelse. Det kompenserer til dels for, at der ikke er register.

Bogen er et godt supplement til Komma's sejlerhåndbog, 2006, der har mere med om bådes vedligeholdelse, men mindre om kapsejlads.

Det er en god grundbog med fine illustrationer for sejlere på alle niveauer.