Dokumentarisk nekrolog over Sovjetunionen og det, der fulgte efter. For læsere med interesse for russiske forhold og for nobelprisvindende litteratur.2

.

Bogen er en dokumentarisk collage af fortællinger om det russiske folks skæbne efter USSRs fald. Svetlana Aleksijevitj lader et bredt udsnit af befolkningen komme til orde; både veteraner fra Afghanistan, intellektuelle, direktører og fabriksarbejdere. Målet er at afsøge den russiske folkeånd under termen "homo sovjeticus" - altså mennesker, der har oplevet unionens fald og enten tænker tilbage på tiden med nostalgiske følelser, en overraskelse over den voldsomme materialisme og forbrugskapitalisme, der prægede 1990'erne - og så er der de unge, der aldrig oplevede USSR og har et andet dystert forhold til unionen. Hver fortæller har sit eget syn på identitet, håb, drømme og illusioner. Aleksijevitj modtog nobelprisen i litteratur i 2015

.

Stærkt og tankevækkende vidnesbyrd om Sovjetunionen og et nuanceret blik på nutidens Rusland, hvor mange opfatter Putin som genkomsten af den Zar, de for næsten hundrede år siden pillede af tronen

.

Dokumentarisk, men minder i sin skrivestil om skønlitteratur. Derfor kunne andre sovjetiske vidnesbyrd om omvæltningstiden, fx 

Dø ikke før din død

---

---

 eller 

Ingen vej tilbage

---

---

 være god videre læsning. På dansk er 

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt

---

---

 tidligere udkommet. Den er ligeledes en dokumentarisk skildring, dog om de kvindelige soldater, der gjorde tjeneste i den røde hær under 2. verdenskrig

.