Bøger / faglitteratur / erindringer

Sebastians bog : en søns selvmord : en fars sorgarbejde


Beskrivelse


Forfatteren Bertill Nordahls (f. 1952) personlige beretning om sin søn, sine følelser og sorgarbejdet fra sønnen som 32-årig begår selvmord og 9 måneder frem.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2013

af

af

Grethe Lorentzen

d. 11. feb. 2013

Følelsesladet bog om forfatterens liv og følelser fra sønnens selvmord til 9 måneder efter, som sandsynligvis ikke har en terapeutisk virkning for forældre i samme situation. Nordahl er selv i tvivl, og har skrevet bogen som en del af sit eget sorgarbejde.

Det startede med en bog om, og slutter med en bog for Sebastian, som begik selvmord i en alder af 32. Faderen og forfatteren, Bertill Nordahl, skriver om sit sorgarbejde fra Sebastian døde til 9 måneder efter døden. Den rummer hele følelsesregistret, sorg, vrede, glæde, fortrydelse, forståelse, tilgivelse. Nordahl har skrevet bogen som en del af sit eget sorgarbejde over sønnens selvmord. Den udtrykker sig hudløst og ind til benet om tab og savn og lidelse, i tekst og knæk-prosa, blandet med oplysninger om dagligdagen og mails mellem far og søn. Det er en meget privat og indadvendt bog, og samtidig rummer den følelser, som alle støder på i livet, før eller senere. Det er dog tvivlsomt, om andre forældre i samme situation vil kunne bruge den i eget sorgarbejde.

Lise Trap, som også har mistet en søn, giver med indsigt og medfølelse i bogen Sorg : den dybeste ære glæden kan få, 2010, gode råd til sørgende pårørende om sorgarbejdets væsen. Den har et udadvendt sigte.

Nordahls bog til sønnen Sebastian, som begik selvmord, har et stærkt personligt præg og indadvendt sigte. Læseren sidder tilbage med det indtryk, at bogen henvender sig mere til forfatteren selv, end til de målgrupper, forfatteren angiver.


Jyllands-posten

d. 3. apr. 2013

af

af

Lone Nørgaard

d. 3. apr. 2013


Weekendavisen

d. 22. mar. 2013

af

af

Johanne Mygind

d. 22. mar. 2013