Helle Stangerup (HS) udgav Saxos Danmarkskrøniken i 1999. Denne beslægtede udgivelse har et andet fokus, idet forf. i bogens første del beretter om krønikens tilblivelse, dens udgivelseshistorie og ikke mindst dens autenticitet og værdi som kilde til den tidlige danmarkshistorie. Det gøres i en række kapitler hvor HS nærmest i essayets form præsenterer dels Saxos eget arbejde, den smule vi nu engang ved, dels filologen Christiern Pedersens arbejde med at få værket trykt i en latinsk udgave i Paris i 1500-tallet. Siden følger Anders Sørensen Vedels danske udgave fra 1575, Grundtvigs gendigtning i 1800-tallet frem til Karsten Friis-Jensens tekstkritiske udgave fra år 2000. En bio- og bibliografisk udredning inden bogens anden halvdel der rummer et udvalg af Saxos kendte og mindre kendte skildringer om Rolf Krake, Vermund & Uffe, Regnar Lodbrog m.fl. Alle ledsaget af HS's kommentarer til teksten der underligt nok ikke tager afsæt i hendes egen gendigtning fra 1999, men i Jørgen Olriks fra 1912 gendigtet af Christina Obel. En anderledes, men i grunden ganske vidtfavnende Saxo-udgivelse der søger at sætte såvel værk som indhold ind i en nutidig forståelsesmæssig fremkommelig ramme, og gør det flot også hvad angår udstyr og layout. En udgivelse der må påkalde sig interesse overalt.