Bøger / skønlitteratur / roman

Satans sjæl


Beskrivelse


Krimi. FBI agent Smoky Barrett skal igen opklare en lang række bestialske mord, der viser sig at have baggrund i den morderiske mission at afsløre menneskers skyld og dybe hemmeligheder. Det bliver en barsk, farlig og ultravoldig sag, hvor de sidste af de mere end 140 ofres hemmeligheder og endeligt vises på internettet.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2013

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 30. jan. 2013

Krimilæsere med lyst og nerver til barske og voldelige bøger om seriemordere og udholdende opdagere, der lever livet farligt, får her smæk for skillingen - præcist som i de første bøger af McFadyen. Bogen formidler stil og indhold godt på omslaget.

Forfatteren er sikkert kendt blandt hårdkogte krimilæsere for sine to første bøger Skyggen og Dødens ansigt om special agent Smoky Barrett fra FBI. Hun er igen forrest i opklaringen af en serie mord, der viser sig at være på mere end 140 ofre, og som kun opklares, da et af ofrene er den transseksuelle datter (tidligere søn) af en amerikansk politiker. Gennem opklaringen afsløres spor til den katolske kirkes skriftestole og religiøs fanatisme kombineret med dybe, personlige hemmeligheder, alt sammen afsløret af morderen på nettet. Efter en forholdsvist langsom start ender det med voldsomt detaljerede beskrivelser af uhyrlighederne, så man næsten får kvalme. Det er en spændende historie med et originalt plot, men om man kan klare mosten er en smagssag.

Fuldstændig lige så barske og nådeløse som de to første i serien, som denne ligner rigtigt meget - og i stil med flere andre bøger om seriemordere, men uden fx Verdons og Slaughters mere afbalancerede stil.

Det er en hårfin balance mellem en interessant baggrund for plottet, der fortælles godt, og de mange voldsomme effekter, der enten vil skræmme nogle læsere eller tiltrække andre. Det er en smagssag, men stærke nerver er helt nødvendige for at klare ultravolden.


litteratursiden.dk

d. 18. feb. 2013

af

af

Lone Pedersen

d. 18. feb. 2013

En kvinde findes død i et fly, og det viser sig at være det første offer, seriemorderen har valgt at vise omgivelserne. For han har meget mere på samvittigheden og er nu klar til at lege med politie...


Litteratursiden.dk [online]

d. 30. apr. 2013

af

af

Jan Findal

d. 30. apr. 2013