Gribende og uafrystelig roman om en lille jødisk families skæbne i Paris 1942. Den har en flot forside og vil appellere bredt. Det er en roman, som gør stort indtryk, og som man læser i ét langt stræk - og der falder nok en tåre eller to undervejs

.

Romanen bygger på en autentisk og fortiet begivenhed, hvor det franske politi i juli 1942 deporterede i tusindvis af jøder i Paris, og alle endte de i tyske koncentrationslejre. Den 10-årige Sarah skjuler sin lillebror i et aflåst skab, lige inden familien bliver arresteret, og hun vil hente ham igen efter et par timer. Timerne bliver til mange døgn, og Sarahs stigende desperation bliver skildret i krydsklip med 2002, hvor journalisten Julia Jarmond skriver om 60-års dagen for deportationen. Julia falder over Sarahs historie, og åndeløs læser man om Sarahs families katastrofale endeligt og om Sarah, der på mirakuløs vis overlever holocaust. Julia bliver meget berørt af Sarahs skæbne og bliver tvunget til at tage sit eget liv op til revision. Efterhånden smelter de forskellige spor sammen til ét, og for Julias vedkommende tilmed en happy ending. Slutningen er lidt for meget, men alt i alt en velskrevet, medrivende og hjerteskærende roman om ansvar og samvittighed og om sorg og kærlighed

.

Rosnay er født i 1961 og dette er hendes første bog på dansk. Den kan give associationer til Styrons Sophies valg fra 1980

.

Medrivende og dramatisk roman om en jødisk families skæbne i Paris 1942 sammenflettet med begivenheder 60 år senere

.