Den mindste modstand
Adda Djørup
Digte der forsøger at indkredse åbenheden og øjeblikket i et kærlighedsforhold, der afspejles i naturens og årstidernes skiftende rytmer og belysninger.
Beskrivelse
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 28. juni 2013
af
af
Jens Hjøllund
d. 28. juni 2013
For den læser der ikke forventer håndfaste statements og store sproglige armsving er der noget at hente i Kevin Japsens afdæmpede og æteriske kærlighedspoesi.
De to afsnit i Kevin Japsens samling, bestående af korte, titelløse digte, er forsynet med overskrifterne "Oceanografi" og "Marin sne". I begge tilfælde peges der hen på naturen, og i særdeleshed på havet og vandet som gennemgående elementer og forestillingsmønster i teksterne. Den sociale omverden er så godt som fraværende i digtene, der kredser omkring forholdet mellem et jeg og et du, hvis kærlighed spejles i årstidernes og døgnets skiftende rytmer og lys. Fælles for teksterne er, at de pejler sig frem mod det punkt af stilhed og den åbning eller "lysning" i sproget, hvor drømmens og underbevidsthedens billeder tager over: "I enhver tone:/ forløsningen og længslen/ drømme om at blive til/ og blive sig selv/ at lytte er at se/ uden horisont". Tidligere på året debuterede forfatteren med ungdomsromanen Blå øjne.
Sprogligt og tematisk er det oplagt at sammenligne med fx Jens Fink-Jensens digte. Bogen udsendes som en del af Serie 5, bestående af 12 digtsamlinger, fra det lille, idealistiske forlag.
Der er i Kevin Japsens digte en sympatisk intention om at indkredse det flygtige, længslen og åbenheden i eksistensen. Det lykkes nu og da, men i mange tilfælde også lidt for abstrakt og programmatisk, og uden at der sprogligt sættes noget i spil.
