For alle med interesse for kulturhistorie, folk og samfund i Danmarks udkant.

Forfatteren er journalist og antropolog og skribent på "Weekendavisen". Da hendes barndomsven dør i 2002, begynder hun en vandring tilbage til det sted de begge kommer fra, Sønderho på Fanø, og helt tilbage til sin oldemors tid. Hun bevæger sig både ad et personligt erindringsspor og et kulturhistorisk spor, som fletter sig ind og ud af hinanden i beretningen om et lille samfund med stolte traditioner og en stærk selvforståelse. Man fornemmer på samme tid en stærk følelse af at "høre til" og "være en del af" samtidig med ønsket om at lægge afstand til alt "det gamle". Et vigtigt tema der udfoldes fint i den personlige beretning og bredes ud til en mere generel betragtning om den meget menneskelige følelse af splittelse i forhold til det man kommer fra. Beretningen er uhyre detaljeret med navne og begivenheder samt mere eller mindre afrevne erindringsindtryk og nedslag i historien. Den har undersøgelsens karakter og stykker langsomt et billede sammen af de mange små brikker. Et billede der fortæller meget interessant om menneskene, musikken, dansen, livet og døden i Sønderho.

Jeg har ikke kunnet finde en lignende bred kulturhistorisk beretning om Sønderho fra nyere tid. Der findes ældre udgivelser om især slægter fra Sønderho og om dansen Sønderhoning.

En meget velskrevet og interessant beretning og et vigtigt stykke kulturhistorie om et lille men betydeligt stykke af Danmark.