Om nogen er Morten Nielsen blevet et symbol for sin tid og sin generation, og hans digte - både Krigere uden Vaaben, 1943, den ene digtsamling han selv nåede at udgive, og de efterladte digte - findes i adskillige udgaver. Denne nyeste i rækken - den første under titlen "samlede digte" - adskiller sig fra de øvrige ved at indeholde fem digte som ikke tidligere har været trykt, udvalgt af Thomas Bredsdorff blandt MNś efterladte papirer på Det Kongelige Bibliotek. Et gensyn med MN bekræfter at han er langt mere og andet end besættelsestidens digter. I al deres enkelhed, næsten renset for symboler og metaforer, balancerer digtene knivskarpt mellem angsten og skylden og så det pludselige strejf af lykke og usårlighed: "Midt i Larmen kan du høre bag dit Hjerte/ Nattens store, lave Lyd af Regn." MNś digte handler om ungdom og idealisme, men nok så meget om døden, der altid er nærværende. Ikke som forløsning og evighedshåb, men som en kraft i selve livet der får alle forbehold og garderinger til at falde. Naturligvis er digtene et produkt af deres tid, men langt de fleste af dem kan læses og forstås nu og i fremtiden også uden denne viden. Denne egenskab karakteriserer en klassiker, og til en sådan hører disse digte.