Bøger / skønlitteratur / digte

Samlede digte. Bind 4 : 2014-2016 : med løse digte 1979-2016


Beskrivelse


Natur, dyr og menneskelivet på godt og ondt er fokuspunkter i Eske K. Mathiesens samlede digte fra 2014-2016.
Eske K. Mathiesens (f. 1944) samlede digte, hvor bl.a. dyrene og naturen er omdrejningspunktet.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 27. okt. 2016

Natur, dyr og menneskeliv er også omdrejningspunkter i fjerde samlende bind med Eske K. Mathiesens digte. Tilgængelige digte for både vante og uvante lyriklæsere.

Bogen rummer de samlede digte fra 2014-2016, og enkelte såkaldte "løse digte" fra 1979-2016. Samlingen er i 6 dele. Først de "løse digte". Herefter er overskrifterne: "Den jyske aftensang. Af Ellen Marsvins optegnelser II", "Den sovende sten", "Mathiesens Kanon", "Lille Kakofoni" og "Pastorale". I digtene er der natur og dyr som i "Regn": "Kære skildpadde/ nu er jeg regn/ og banker så stille jeg kan/ på dit skjold..." Og der er fx et digt fra en anskudte hjort: "Irgrønne mos, du/ er den sidste jeg ser/ Jeg er såret/ og mine ben kan ikke bære mig mere". Om kærligheden skriver Mathiesen bl.a. i et prosadigt: "En instinktiv bestemt varm, inderlig eller ligefrem heftig følelse over for et andet væsen." I afsnittet "Mathiesens Kanon" hylder Mathiesen en række navngivne personer, bl.a. maleren Jens Søndergaard: "Det var den visdom, han malede efter/ Og tro mig, om du vil/ Der var i Thy og nabolande/ ikke klogere malere til." Eske Mathiesen (f. 1944) debuterede i 1976 med Fra spætternes have.

Dejlig samling proppet med Mathiesens velkendte finurlighed og tæft for dybde bag det enkle og det lette. Der er stor kærlighed til natur, dyr og mennesker gemt i de tilsyneladende enkle digte.

Mathiesen er helt sin egen. Om hans forfatterskab findes Eske K. Mathiesen.