Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Salamanderens hjerte


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Byen Heatherfield rammes af uforklarlige strømsvigt. En mærkelig dreng med en uimodståelig udstråling er flyttet ind ved siden af Will. Hvem denne Danny Nova er, må de fem piger i W.I.T.C.H. finde ud af.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2002

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 12. nov. 2002

De 5 piger, som tilsammen udgør gruppen Witch, har på skift hovedrollen i seriens bøger. I denne bog er det Will, der er bærer af "Kandrakars Hjerte", et krystalsmykke, hvori alle naturens elementer mødes. Pigerne er på den ene side ganske almindelige teenagepiger, i hvis bevidsthed drenge fylder meget. Men de besidder også overnaturlige kræfter, som ved fælles hjælp gør dem i stand til at redde verden fra onde magter. Will bliver inviteret på en tur i tivoli af den nytilflyttede, ejendommelige og smukke Danny. Under et mystisk strømsvigt forsvinder både Danny og "Kandrakars Hjerte". De 5 piger må nu drage til Nimbus, Sol-Salamandernes hjem, for at få smykket tilbage. Trods store farer lykkes det de 5 piger at generobre "Kandrakars Hjerte" og redde Danny. Det er triviallitteratur i en dansk/amerikansk verden. Pigerne er skabeloner, og de voksnes rolle er uden betydning. Handlingen når aldrig at blive medrivende. Det hele skal overstås på meget kort tid og bliver derved overfladisk. Trods vanskelige ord er bogen let at læse. Herværende udgave er i "hardback". Illustrationerne er farverige og "Disney-agtige". Serien henvender sig nok mest til piger i 4. - 5. klasse, hvor de udgør et alternativ til andre seriebøger.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2002

af

af

Lene Kristiansen

d. 12. nov. 2002

WITCH serien omfatter de 5 bøger, som tidligere i år gav Lene Kaaberbøl prisen "the best Disney novel writer of the year". Én for hver af pigerne i centrum, udadtil helt almindelige men udvalgte til at være hekse og vogtere af Kandrakar som beskyttere af det onde. Will, hovedpersonen i dette første bind, er gruppens leder og bærer af smykket "Kandrakars hjerte" som indeholder alle naturens elementer og altså også en del af den kraft, de andre piger har. Wills særlige kraft er energi og hendes samtaler med elektriske installationer og maskiner er et af bogen humoristiske indslag. Pigernes by Heaterfield bliver udsat for uforklarlige strømafbrydelser - og samtidig flytter den ret så heftige Danny Nova ind ved siden af Will. Der er naturligvis en sammenhæng. Dannys ærinde er at få fat i Wills smykke, og de må til planeten Nimbus hvor Danny, i virkeligheden en energiædende salamander, efter tyveriet befinder sig. En alt i alt vellykket start på serien - selvom løsningerne ind imellem godt kan være lidt letkøbte, med levende personer og et godt sprog. Når man så tilføjer en perfekt sammenhæng mellem typografi, tegninger, layout og indhold er der ikke noget at sige til, at serien m. sideskud allerede har opnået kultstatus hos piger fra 9 år.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 45 (2003)

af

af

Tonny Hansen

Årg. 120, nr. 45 (2003)