Bøger / faglitteratur / øvelser

Sæt en finger på dit stress : "travl" på den sunde måde


Beskrivelse


Om Selfcare-programmet, en metode til at måle og styre stress. Der beskrives et 10-ugers-program, hvorved man skridt for skridt bliver indført i metoden, der består i tryk på udvalgte steder på kroppen, som aktiverer specielle nerver.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

2006

Stresshåndtering er behandlet mange steder, men sjældent så praktisk og håndfast som her. Måske derfor indledes bogen med anbefalinger fra et par erhvervsfolk, der personligt har erfaret den gode effekt af læge Søren Ballegaards program. S.B. har i flere bøger beskæftiget sig med akupressur, akupunktur og bl.a. hjerteproblemer. I denne lille, letlæselige og overskuelige bog lancerer han et arbejdsprogram for stressramte, som virker meget nemt at bruge uden alt for meget "navlepilleri". Man benytter akupressur til at teste sit stresspunkt på brystbenet - ømhedsgraden fortæller om stressniveauet, og man kan trykke på punktet for at teste sig selv i løbet af dagen samt løbende for at kontrollere at ens forebyggende indsats rent faktisk virker. Der er skemaer til observation af ens daglige udfordringer og stressbelastninger, yogaøvelser, vejledning i akupressur på andre punkter, og skemaer til arbejde med selvindsigt og måling af stressfaktorer. Bogen mangler i udpræget grad det "føleri" og kredsen om personligheden, som mange andre stresshåndteringsbøger har, det er tværtimod en helt jordnær, klinisk og praktisk indfaldsvinkel, forfatteren anvender. Det tror jeg at mange, især teknisk-mindede mænd, vil sætte pris på, ligesom målgruppen travle erhvervsfolk er oplagt.


Lederne

Årg. 90, dec. (2006)

af

af

Ulla Bechsgaard

Årg. 90, dec. (2006)


Helse

Årg. 53, nr. 3 (2007)

af

af

Niels Pinholt

Årg. 53, nr. 3 (2007)