Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Særlingen


Beskrivelse


I 1950'erne måtte lærere godt dele lussinger ud, og for stakkels Erling står den på tæsk derhjemme og i timerne. Men heldigvis har han gode venner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2009

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 17. aug. 2009

En lille roman i forfatterens serie om 50'erne set gennem forskellige børneskæbner. Måske ikke et emne, som sælger de fleste billetter derude i bibliotekerne, men den er værd at lægge sig i formidlingsselerne for. Og det både til oplæsning for 10-13-årige og selvlæsning fra 10 år.

Tæsk derhjemme og tæsk i skolen. Stakkels Erling har det ikke let. Hjemme på gården står den på hårdt arbejde og en hidsig far, og i skolen bliver han terroriseret af en ondskabsfuld lærer i værste Lektor Blomme-stil. Men selvom Erling ikke er ret boglig, så er han stor og stærk og god til at danne venskaber, og det er faktisk det, som er bogens største charme. Beskrivelsen af, hvordan de andre i klassen begynder at sige fra over for læreren, så Erling en dag er den, der får det stoppet noget så eftertrykkeligt. Men også beskrivelsen af Erlings bedstemor, hvis søn knapt under hende føden, så hendes eneste våben er at lægge sig for døden, hver gang hun føler sig overset, var noget, der lavede billeder i hovedet på mig. Forfatteren kan det der med at få os med ind i historien med enkle, virkningsfulde midler.

Den giver mig mindelser til Hjørdis Varmers gode serie om den grå heks på børnehjemmet Hebron.

Det kan godt være, at 50'erne for nogle står som en uskyldig og hyggelig tid a la Far til fire, men livet på landet og i den sorte skole var nok nærmere som i denne bog. Og det får man et meget klart og rørende billede af i en lille, velskrevet bog med levende mennesker i et autentisk miljø.


Berlingske tidende

d. 2. okt. 2009

af

af

Kari Sønsthagen

d. 2. okt. 2009