Bøger / faglitteratur

Sælsomme hændelser fra Danmarks historie


Beskrivelse


Om en række spændende lokaliteter i Danmark med hver deres forunderlige historie - i alt 25 beretninger fra hele landet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Liselotte Henriksen

2006

Journalist John Bjørklund har rejst land og rige rundt for at samle stof til sine 26 Sælsomme hændelser fra Danmarks historie. Nogle af dem mere sælsomme end andre. Historien om Jomfru Fanny, førægteskabelig datter af Chr. 8. er ganske velkendt. Det samme gælder teorien om at H.C. Andersen skulle være hendes halvbroder. Og legenden om Prins Buris og Liden Kirsten er stadig lyslevende i Thy. Historisk interesserede vil også kende historien om sørøveren John Norcross eller Chr. 4.s problemer med at få adgang til Kirstine Munks seng. Til gengæld kender de færreste historien om præsten i Brønshøj, der kvalte sin tjenestepiges nyfødte barn før søndagsmessen. Dan Brown-fans vil nok blive overraskede over, at løsningen på gåden om tempelherrernes skat er at finde i Østerlars Rundkirke. Rørende, uhyggelige, muntre og sørgelige er historierne, eller de folkelige legender, men som de præsenteres her virker de uforløste, på samme måde som de små muntre rubrikker, man finder på bagsiden af sin morgenavis. Der er kun få og utilstrækkelige kildeanvisninger for de læsere, hvis nysgerrighed bliver vakt, men så meget mere arbejde til bibliotekarerne med at finde dem frem. Claus Seidels tegninger er, som vanligt, fremragende, og et stort plus for bogen.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 173 (2007)

af

af

Jørgen Krøigård

Nr. 173 (2007)