Sådan var det jo : erindringer og tanker om mit yngre liv

Til læsere af akademikererindring og barndomsskildringer fra 1940'erne og 50'erne.

Efter Da krigen var tæt på, 2000 følger Engberg her sine erindringer op fra efterkrigsårene til studenteroprøret og ansættelsen som universitetesprofessor i historie i 1970'erne. Han bevæger sig i konstant konflikt med datidens rigide rammer fra sin barn- og ungdom mod sine forældre i Sakskøbing til gymnasietiden, militærtjenesten og studieårene i København. Især skildringen af klassedelingen i provinsbyen står stærkt og mange ting bliver vendt, heriblandt de løbende forandringer i det danske samfund. Engberg lægger ikke skjul på sine markante holdninger, som ikke stod til diskussion og tit slog gnister mod omgivelserne. Bedst står bogen, hvor han koncentrer sig om at formidle almene tids- og miljøbilleder eller beskriver fascinationen af sit fag, mens de lange passager, hvor han henfalder til detaljer og gentagen angivelse af politiske og moralske holdninger kan virke trættende. Sidste del udformer sig som et personligt opgør med Jörgen Weibull og Povl Bagge om Engbergs endelige ansættelse i historieprofessoratet i Århus.

Af andre selvbiografier fra perioden kan nævnes Nørregård-Nielsens og Baunsbak-Jensens erindringsserier.

Akademikererindringer om barn- og ungdom, studier og tiden på universitetet i stadigt oprør mod alle autoriter. Stærke mht. tidsbillede i de yngre år, men især i de senere år ofte også private og med stærk politisk holdning.

Læs hele vurderingen