Bøger / faglitteratur

Sådan støtter du dit barns udvikling : fra tilfreds baby til glad tumling


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Indføring i barnets mentale og motoriske udvikling fra fødslen til treårsalderen. Med fokus på barnets sanser, følelser og tanker, og hvordan barnet kommunikerer sine behov.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2011

af

af

Laura Michelsen

d. 24. mar. 2011

Bogen henvender sig til forældre til børn mellem 0 og 3 år.

Bogens forfatter er uddannet sundhedsplejerske og hjælper dagligt mange forældre på sin hjemmeside netsygeplejerske.dk. Hendes bog er inddelt i to dele. Den første om alderen fra 0 til 1 år og den anden om tumlingealderen, som hun kalder den, fra 15 måneder til 3 år. Herunder er der kapitler, der dækker den rivende udvikling, der finder sted på de forskellige alderstrin inden for ganske få uger. Undervejs i bogen møder vi i interviews fire forældre, der også professionelt arbejder med børn, og i 8 bokse med overskriften "indblik" zoomer forfatteren kort ind på forskellige aspekter af livet i barnets første år, fx gråd, leg og opdragelse. Fokus er på barnets behov og dets følelser og mindre på, hvad det kan eller bør kunne på et givent tidspunkt. Tonen er kærlig og omsorgsfuld over for de mere eller mindre nybagte forældre, og hun opmuntrer og støtter i højere grad forældrenes egen intuition, end hun giver gode råd. Bogen er overskueligt opbygget med mange afsnit.

Forfatteren har tidligere udgivet Sådan får du dit barn til at sove, 2010 og De bedste (bedste)forældre, 2010.

Simpelthen en dejlig bog, hvor forfatterens kærlighed til børn og omsorg for deres forældre, strømmer ud af siderne. Her er mere kærlighed end kontrol. Kærlighed parret med flere års praktisk erfaring. Forældre vil føle sig mødt og støttet.