Bøger / faglitteratur til børn

Sådan holder jeg hund


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2005

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 23. sep. 2005

Efterspørgslen og sliddet på bøger for børn om hunde er stort, og denne bredt formidlende fagbog, der er internationalt produceret, er ganske udmærket og anvendelig. Der er dog mange lettere faglige bøger for en cirka målgruppe af børn mellem 6 og 10 år om hunde og deres pasning, og denne nye er med samme målgruppe, på samme faglige niveau og med samme stil mht. formidling som en del af disse, fx Dennis-Bryans Min hundehvalp (2005) og Hibberts Hund (2005). Emnet formidles til målgruppen af børn med lyttende blandt de yngste og selvlæsende fra ca. 10 år, og der er opslag om en række centrale emner som hundens historie, biologi, racer, valg af hund foruden de centrale aspekter af pasning af hvalpe og voksne hunde samt hundens adfærd og træning. Selvfølgelig er der også et afsnit om sygdomme, men som næsten det eneste sted er der også oplysninger om, at hunde dør og med råd til at tackle det. Eneste afsnit af mindre relevans for Danmark er om vilde hunde. Velkendt layout med farvefotos, enkelte enkle tegninger samt en hovedtekst suppleret af billedtekster og mindre faktabokse.



Informationer og udgaver