Så smukt har skoven ikke stået siden s/h : digte

Der er langt fra Hans Luchts debutroman, den cool og hårdkogte generationsroman Onko-mus, (2000), til denne samling af blandede digte, hvor det er de underfundige, skæve vinkler og den forsonende humor der dominerer. Ligesom samlingens ledsagende "pop-art" collager af skrifttyper, tegninger og fotografier blander teksterne genrer og synsvinkler: Fra tegneseriernes enkle univers over erindringsglimt til ironiske signalementer af tidsånden og kommentarer til filosofiens mestertænkere. Her f.eks. "Angående Søren Kierkegaards jyllandsrejse i 1840": "Havde Kierkegaard blot bestilt sin billet en uge før/ da kunne han have klaret overfarten til den halve pris/ men så langt tænkte han altså alligevel ikke." HL kan noget med sproget og digtene rummer ofte gode pointer, men i de fleste tilfælde fører det ikke rigtigt nogen steder hen. De anslår en mangfoldighed af temaer, men samlingen som helhed mangler fokus. Et sted ønskes "En diamantkniv/ der skærer ind til benet" og på samme måde kunne læseren ønske, at forfatteren havde været lidt mere ude med kniven for at luge ud og stramme op.

Læs hele vurderingen