Så skal der leves!

Til de mange læsere af kendte menneskers selvbiografi. Denne er let og munter, og omslaget præsenterer den fandenivoldske fortæller på glimrende vis.

Den farverige journalist har en lang karriere i medieverdenen, omskiftelig ligesom hendes privatliv. Hun fortæller livligt om sin familie, sit arbejde og mennesker hun har kendt og elsket. Tonen er let og hun går ikke så dybt ned i de enkelte episoder. De muntre anekdoter og mere triste hændelser, serveret på stribe, er udmærket underholdning, og man mærker Karen som en kvinde fuld af spræl og gåpåmod. Hendes liv har dog ikke kun været en lang fest med spændende arbejdsopgaver, en depressiv periode og den store, tabte ungdomskærlighed har også præget hende. Mange fotos, læsevenlig skrift, små vignetter og bordeauxfarvede sider mellem kapitlerne gør bogen overskuelig og let at orientere sig i.

Bogen Er vi de eneste normale her?, skrevet sammen med Mette Fugl, er mere reflekterende over udviklingen inden for journalistik og medier. Andre jævnaldrende kollegaer som Ulla Terkelsen og Gretelise Holm har ligeledes skrevet erindringer indenfor de senere år, og den noget ældre Lise Nørgaard bør nok nævnes som den, om nogen, der i 1990'erne slog stort igennem med sine underholdende selvbiografier om kvinde- og journalistliv.

Meget underholdende og letlæst selvbiografi af en meget festlig dame, som de fleste kender fra medierne. Bogen er overvejende anekdotisk, letlæst og ikke særlig dybtgående, fremstår meget indbydende og er illustreret med mange fotos.

Læs hele vurderingen